Snehare

Her kan du lære meget mere om sneharen

Snehare

Lepus timidus

Sneharen udfylder rummet mellem den europæiske hare og polarharen.

 

Tydelig forskel mellem sommer og vinter. Sneharen er brun om sommeren og skifter om vinteren til en hvid vinterpels. Til forskel fra den europæiske hare mangler sneharen den sorte spids på halen. Også i kropsstørrelsen er der forskel idet sneharen er generelt mindre end den europæiske hare.

 

Et stort husmandssted. Levestedet er det åbne hedeland med busk og skovvegetation i nærheden, samt bjergegne op til trægrænsen. Hjemmeområdet er for hunnerne på ca. 10 ha, mens hanner dækker ca. 16 ha.

 

Driver den af i skjul. I de inaktive perioder opholder sneharen sig i skjul i vegetationen. Den er primært aktiv i aften og morgentimerne. Den gør flittigt brug af veksler. Unge dyr kan benytte sig af gange i jorden for at komme i sikkerhed for rovdyr.

 

Nåleskov og alpesne. Sneharen holder til i området fra nåleskovsbæltet til det alpine højland.

 

Sneharen har med sin noget sydligere udbredelse set i forhold til polarharen mulighed for at få to kuld om året. Til gengæld er kuldene mindre, 2-3 unger. Ynglesæsonen strækker sig fra februar til august. Ungerne er som hos andre harer pelsklædte og vejer ca. 130 g ved fødslen. De er overladt til sig selv det meste af døgnets 24 timer og tilses af hunnen i 5-10 min i døgnet, hvor den får dagens mælkeration.

 

Sneharens føde består af græsser, urter og knopper.

 

Viste du

Uden for Skandinavien skal man til Irland, Skotland og Alperne for at finde sneharen.

Sneharen kan løbe op til 64 km/t. Sneharen kan krydses med den europæiske hare, men afkommet er sterilt.

 

 

Planteæder Han og hun
Vægt 2-5,8 kg
Kropslængde 45-61 cm
Halelængde 4-8 cm.
Drægtighedsperiode 50 dage
Diegivning 21 dage
Unger 1-5 (maks 8)
Kønsmoden 1 år
Alder Op til 9 år
Føde Græs, urter, knopper, kviste
Fjender Ræv, lækat (unger), rovfugle

 

Thomas Bjørnebo Berg
Seniorforsker ved Naturama
Thomas Bjørnebo Berg´s forskningsområde er Populationsøkologi, med fokus på landpattedyr og specielt smågnavere. Pt. kører Thomas et forskningsprojekt om hasselmusens rummelige habitatudnyttelse på Sydfyn og har arbejdet med terestriske økosystemer i Arktis siden 1992, specielt med fokus på halsbåndlemmingen. Thomas Bjørnebo Berg er ligeledes Formand for Dansk Pattedyrforening.