Muldvarp

Her kan du lære meget mere om muldvarpen

MULDVARP

Talpa europaea

Muldvarpen har en enestående frisure

 

Med fastmonteret skovl på frontlabberne. Muldvarpens krop er tilpasset en gravende tilværelse under jorden. Den har en lang, cylindrisk krop og et tilspidset hovedet med en lang snude. Den har ingen ydre ører og øjnene er små og skjult af pelsen. Pelsen står lodret ud fra kroppen, hvilket gør at muldvarpen kan bevæge sig lige let fremad og bagud under jorden.

 

En sjette finger. Forpoterne er et par meget kraftige graveredskaber, der minder om en skovl eller en greb. De er brede og har fem korte kraftige fingre med kraftige kløer. Derudover har den noget der ligner en sjette finger på forpoterne. Der er dog tale om en seglformet knogle på indersiden af forpoterne, der understøtter forpoternes gravende funktion.

 

Klipper, sten og ler dur ikke. Muldvarpen kan leve de fleste steder. Det afgørende er om den kan lave ordentlige gangsystemer. Den undgår derfor steder med mange sten i jorden, klipper eller ler.

 

100-200 m gangsystem.  Muldvarpen udgraver et stort underjordisk gangsystem i de øverste 10-30 cm af jordlaget. Om vinteren kan det dog nå ned i over én meters dybde. Gangene er ovale i tværsnit, ca. 4 cm høje og 5 cm brede. Muldvarpen laver kugleformede hvilereder foret med græs og blade. Et helt gangsystem består af 100 – 200 m gange og dækker et areal på mellem 200 – 1000 m².

 

Regnormeforråd. Muldvarpen lever især af regnorme, men også af insekter, tusindben, snegle og små hvirveldyr. Den finder byttedyrene i de underjordiske gange og på jordoverfladen. Hvis muldvarpen fanger flere regnorme, end den umiddelbart kan æde, bider den forenden af ormene, så de ikke kan flygte. Derefter stuver den ormene sammen og gemmer dem som frisk, levende føde. Der er fundet op til 500 orme på et sted. Hvert døgn æder muldvarpen en fødemængde, svarende til halvdelen af dens kropsvægt.

 

Eneboer. Muldvarpen er en udpræget eneboer. Den reagerer aggressivt overfor artsfæller, der trænger ind på dens aktivitetsområde. Kun ved parring og hunnens opfostring af ungerne, at muldvarpen ikke alene.

 

På frieri i tunneler. I april-maj parrer muldvarpe sig. Hannen graver lange gange ud fra sit territorium, for at opsøge parringsvillige hunner. Efter parringssæsonen vender han tilbage til sit eget gangsystem.

 

Føder nøgne unger. Hunnen er drægtig omkring 4 uger og føder et kuld på 2-7 unger i maj-juni. Ungerne er nøgne ved fødslen og vejer ca. 4 gram. I de første 4-5 uger får de udelukkende mælk fra moderen. Ungerne tager hurtigt på i vægt og vejer efter 3-4 uger op mod 60 gram.

 

På flugt fra onde mor. Ungerne begynder efter diegivningen at søge føde i moderens gange. Moderen opfører sig efterhånden mere aggressivt overfor ungerne og i 2-3 måneders alderen må de forlade hendes gangsystem, og vandre på ukendte steder, hvor de tit må bevæge sig oven på jorden. Kun 1 ud af 5 unger overlever denne periode.

 

Vidste du:

I muldvarpens gange er iltindholdet lavere end i luften over jorden. Muldvarpen har derfor relativt store lunger og en stor blodmængde tilpasset til at udnytte den sparsomme ilt under jorden.

 

Skema:

 

Insektæder Hun Han
Vægt: 60-90g 90-115g
Kropslængde: 12-17 cm
Halelængde: 2,1-3,2 cm
Drægtighed: ca. 28 dage
Unger: 2-7
Diegivning 4 uger.
Føde: regnorme, insekter, tusindben, snegle, små hvirveldyr.
Fjender: fiskehejre, grævling, hvid stork, ilder med flere

 

Thomas Bjørnebo Berg
Seniorforsker ved Naturama
Thomas Bjørnebo Berg´s forskningsområde er Populationsøkologi, med fokus på landpattedyr og specielt smågnavere. Pt. kører Thomas et forskningsprojekt om hasselmusens rummelige habitatudnyttelse på Sydfyn og har arbejdet med terestriske økosystemer i Arktis siden 1992, specielt med fokus på halsbåndlemmingen. Thomas Bjørnebo Berg er ligeledes Formand for Dansk Pattedyrforening.