Rødhals

Her kan du lære meget mere om Rødhalsen

 

Rødhals

Erithacus rubecula

 

 

Rødhalsen er meget almindelig i Danmark. Den er let genkendelig med sit røde bryst, som også har givet den det folkekære navn rødkælk. Trods det røde bryst, kan den være let at overse, når den sidder stille på en gren eller på jorden. Men dens bevægelser røber den. Pludselige kniks i benene og hurtige vip med halen er karakteristisk. Også dens skarpe smældende tick-ick-ick-ick, som kommer i hurtige serier, kan afsløre at der er en rødhals i nærheden.

 

 Rødhalsen holder til i løv- og blandingsskove med kratvækst og fugtige områder, men kan også finde sig til rette i haver og parker. I optimale områder kan der være op til 70 par per kvadratkilometer.

 

Rødhalsen er en af de få danske fugle der synger året rundt, og holder også sommeraftenen fyldt med fuglekvidren efter at de andre fugle er forstummet. Selv om vinteren opretholder både hannen og hunnen et territorium hvor de søger føde. Det gør de bl.a. med sang om morgenen. Det er de velnærede individer der synger. Dem der stadig er sultne bruger tiden på at finde føde i stedet. Om sommeren starter den morgensangen en time før solopgang og lukker aftensangen af med sangdroslen.

 

Sangen er meget varieret, men kan i flere tilfælde lyde som en korkprop der gnides mod en rude. Det er i øvrigt typisk at rødhalsen hele tiden skifter mellem høje og dybe motiver i sangen. Når den synger, sidder den helt stille.

 

Rødhalsen er udbredt i hele Europa til det vestlige Sibirien og mod syd til Mellemøsten og Nordafrika.

 

Rødhalsen kan få to kuld om året. Så snart første kulds unger er fløjet fra reden, bygger hunnen en ny rede og begynder æglægningen, mens hannen alene tager sig af ungerne fra første kuld i de følgende tre uger, mens hunnen ruger den andet kuld.

 

Rødhalsen finder sin føde på jorden og lever af insekter og deres larver. Dette gør at de ofte nyder godt af andre dyrs gravearbejde som blotlægger insekter og larver.

 

Viste du at hunnen af rødhals også synger. Det er meget sjældent blandt spurvefugle.

 

 

Planteæder Han og hun
Vægt 16-22 g
Kropslængde 12,5-14 cm
Vingefang 20-22 cm
Rugeperiode 13-14 dage
Opfostringsperiode 33-36 dage
Unger 1-2 kuld om året 5-6 æg per kuld
Kønsmoden 1 år
Alder Ca. 2 år sjældent op til 4 år. Rekord 19 år
Føde Insekter og deres larver
Fjender Spurvehøg, dværgfalk, natugle, skovhornugle, skovmår, tamkat

 

 

 

 

 

 

Thomas Bjørnebo Berg
Seniorforsker ved Naturama
Thomas Bjørnebo Berg´s forskningsområde er Populationsøkologi, med fokus på landpattedyr og specielt smågnavere. Pt. kører Thomas et forskningsprojekt om hasselmusens rummelige habitatudnyttelse på Sydfyn og har arbejdet med terestriske økosystemer i Arktis siden 1992, specielt med fokus på halsbåndlemmingen. Thomas Bjørnebo Berg er ligeledes Formand for Dansk Pattedyrforening.