LÆKAT
Mustela erminea
Næstmindst i Norden – Lækatten er det næstmindste rovdyr i Norden. Kroppen er slank, snuden spids og både ører og øjne er små. Den lange krop med de korte ben gør lækatten adræt og velegnet til at forfølge smågnavere ned i deres gangsystemer. De korte ben gør, at den ofte rejser sig på bagbenene for bedre at kunne betragte omgivelserne.
Stor vægtforskel – Vægten svinger hos lækat afhængig af køn og fødetilgængelighed. Vægten hos store dominerende hanner kan ligge på godt 300 g, mens mindre hanner kun vejer 150 g. Vægten hos hunnerne svinger mellem 80-150 g.
Lækat eller brud? – Brud og lækat kan forveksles, da de træffes på de samme levesteder. Den vigtigste forskel mellem de to dyr er halen, som hos bruden er ganske kort, mens den hos lækatten udgør ca. 1/3 af kropslængden og altid bærer en sort spids.
Flere km lang hjemmebane – Lækatten lever ofte i græsvegetation og krat ved enge og moser. Desuden ynder den at færdes langs linieformede levesteder som levende hegn, grøfter og stendiger. Et levested kan således være flere kilometer langt, men dermed også tilsvarende smalt.
Kønnenes forskellige territorier – Territorieforholdene hos lækat afhænger af køn, dyrenes alder, tidspunkt på året og adgang til føde. Hannernes territorier er 3-4 gange større end hunnernes, og uden for yngletiden lever de to køn adskilt. I yngletiden vil hanner med høj social rang have et flere kilometer stort territorium, hvor de kan opsøge flere hunner. Lavere rangerende hanner vil derimod holde sig inden for et mindre område.
Hvid om vinteren – Lækatten er det eneste danske pattedyr, der skifter til hvid vinterpels. Kun halespidsen forbliver sort på de yderste 4-5 cm. I pelsindustrien kaldes en lækat for hermelin og det refererer oftest til vinterdragten.
Livsstrategi og bestandssvingninger – Omsætningen af en lækatbestand sker hurtigt, og den gennemsnitlige levetid for et individ er ét til halvandet år. Kun få når en levealder på mere end tre år. Lækatbestande svinger i størrelse og følger svingningerne i de lokale gnaverbestande.
Nordpolen rundt – Lækaten findes over hele Norden og i Arktis, dog ikke på en række øer som f.eks. Island. I Danmark mangler den på Bornholm, Læsø, Anholt og Samsø.
Jagt på alle døgnets timer – Lækatte kan ikke undvære føde i en længere periode, fordi de har et meget højt stofskifte. Hele døgnet igennem veksler de mellem et par timers hviletid fulgt af aktive perioder, hvor de er på jagt eller, om sommeren, leder efter en mage.
Fra æg til harekilling – Markmus, mosegrise og andre smågnavere udgør hovedparten af lækattens føde, men dertil kommer småfugle, deres æg og unger. Også større bytte som unger af kanin, hare, hønsefugle og ænder kan lækatten give sig i kast med. Byttet dræbes med et enkelt bid i nakken.
Forsinket fosterudvikling og tidlig pubertet – Lækatten har forlænget drægtighed. Parringstiden starter i april. De befrugtede æg går i en hvilefase og fosterudviklingen (21-28 dage) starter først omkring marts måned det følgende forår. Hunner kønsmodnes i 3-5 ugers alderen, og kan derved bedækkes samme år i juli-august måned længe inden de er vænnet fra at dige hos moderen. Hannerne kønsmodnes langt senere, hvorved indavl undgås.
Ungetid – Kuldstørrelsen varierer mellem 5 og 12 unger. Det er alene hunnen, der tager sig af opfostringen af ungerne. Hvis det et forår er få smågnavere, kan det ske, at der slet ikke fødes nogle unger, da fostrene nedbrydes og optages i kroppen igen hos underernærede hunner. Ved fødslen vejer de blinde og næsten nøgne unger kun få gram. Først efter 8 uger, når pelsen er fuldt udviklet, kan de regulere deres temperatur.
Lækatten svømmer godt og kan uden tøven krydse små vandløb. Den er dog ikke i stand til at fange fisk.
| Rovdyr | Hun | Han |
| Vægt | 80 – 150 gram | 150 – 300 gram |
| Kropslængde | 18 – 22 cm | 23 – 27 cm |
| Halelængde | 7 – 8 cm | 9 – 10 cm |
| Unger | 5 – 12 | |
| Fødselsvægt | Ca. 5 g | |
| Drægtighedsperiode | 21-28 dage | |
| Diegivning | 7-12 uger | |
| Føde: | Gnavere, firben, slanger, padder, spidsmus, småfugle | |
| Fjender: | Musvåge, ræv | |
Fugle ved sø og åMandag d. 8. juni 2020
Skovens fugleSøndag d. 31. maj 2020
Fugle ved sø og åLørdag d. 30. maj 2020
