Cookies
Denne hjemmeside bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies. Du kan til enhver tid ændre dine indstillinger. Læs mere
Naturama er Region Syddanmarks naturhistoriske museum, der ligger i Svendborg.
Moderne naturhistorie, Nordiske dyr, naturens sammenhænge, underholdende aktiviteter, enestående samlinger, forskning, naturbevarelse, skoletjeneste og meget mere
Naturama – Naturhistorisk museum i Svendborg for hele familien
Naturama ligger centralt i hyggelige Svendborg på Fyn og er Region Syddanmarks naturhistoriske museum. Museet giver besøgende en sanselig og lærerig oplevelse af Nordens dyr og natur, hvor moderne formidling, forskning og aktiviteter for både børn og voksne mødes.
Når du besøger Naturama, træder du ind i en helhedsoplevelse med skiftende lys, lyd og film, der bringer naturen helt tæt på. Museets udstillinger er opbygget omkring naturens tre elementer, vand, land og luft og guider dig gennem de forskellige levesteder, hvor Nordens dyr lever.
Naturamas udstillinger er opbygget som en rejse gennem naturens tre niveauer.
Vand
Rejsen begynder under vandets overflade, hvor du kan opleve dyr, der lever i havet og de nordiske farvande. Her får du indblik i livet i vandet – fra små arter til de helt store havpattedyr.
Land
På land møder du nogle af Nordens mest ikoniske dyr. Udstillingerne rummer blandt andet isbjørne, ulve og vildsvin, som giver et fascinerende indblik i dyrelivet i skove, bjerge og åbne landskaber.
Luft
I museets luftniveau kan du opleve hundredevis af fugle, der viser den store variation i nordisk fugleliv. Her får du også mulighed for at opleve Danmarks største æggesamling.
Undervejs gennem udstillingerne ændrer lys, lyd og stemning sig, så du som gæst bliver ført gennem naturens forskellige miljøer og årstider. I løbet af et 40 minutter langt rul skifter lyset fra dag til nat, så du på sanselig vis kan opleve naturen i en døgnrytme.
Naturens historier og unikke samlinger
Naturama rummer en omfattende naturhistorisk samling og viden om nordisk natur. Museet har blandt andet:
Museet arbejder også med forskning og naturformidling og fungerer samtidig som Naturens Forsamlingshus, hvor der løbende afholdes foredrag, arrangementer og rundvisninger.
Leg, læring og aktiviteter for børn
Naturama er et familievenligt museum, hvor børn kan lære om naturen gennem både leg og aktiviteter.
Eventyrskoven
I museets eventyrskov kan børn lege og udforske naturens univers i et fantasifuldt legeområde.
Naturlab
I Naturlab kan børn og unge deltage i lærerige aktiviteter, hvor naturvidenskab bliver konkret og spændende. Her kan man blandt andet prøve aktiviteter som:
Naturamas skoletjeneste tilbyder også undervisningsforløb og aktiviteter, der gør naturfag levende for dagtilbud og skoleklasser.
Udendørsområder og hyggelige pauser
Naturama har udendørsområder, hvor du kan tage en pause fra udstillingerne. Her finder du:
Museets Café Foderbrættet byder på mad og drikke for både store og små, og de hyggelige områder giver plads til afslapning mellem oplevelserne.
Et museum fuld af oplevelser
Naturama er et naturhistorisk museum på Fyn, hvor både børn og voksne kan fordybe sig i naturens mange sammenhænge. De sanselige udstillinger, aktiviteterne i Naturlab og de mange dyr i udstillingerne gør museet til et oplagt udflugtsmål i Svendborg.
Børn under 18 år har gratis adgang til Naturama.
Den eventyrlige have
Uden for din dør udspiller der sig store og små eventyrlige dramaer der skaber forundring, når først du lærer at få øje på dem. Gå på opdagelse i ”Den Eventyrlige Have” og bliv klogere på den arts-rigdom og det bugnende liv du kan møde der, lige uden for din dør.
For mange af os udgør haven et velfortjent frirum, der samtidig forsyner os med massevis af eventyrlige oplevelser. Måske forbinder mange ikke deres have med et bugnende liv, men hvilket liv gemmer sig egentlig i din have? Måske mere end du er klar over.
Med denne særudstilling udforsker vi havens artsrigdom, om din have så er velfriseret, vild eller måske et sted midt i mellem. Oplev "Den Eventyrlige Have" gennem et hav af spændende fortællinger, for historierne er der et sted, hvis blot du kan få øje på dem.
Naturamas enestående æggesamling
Tag på en rejse gennem æggets historie, når vores formidler bruger Naturamas udstillede æggesamling som udgangspunkt for spændende fortællinger. Hør om alt lige fra dinosauernes tidsperiode til hvorfor æggets farver viser så stor variation og få svar på et af de mest stillede spørgsmål: Hvad kom først - hønen eller ægget?
Der findes mere end 400 registrerede fuglearter i Danmark, og den store variation i deres æg er tydelig at få øje på i den udstillede samling på Naturama.
Denne udstilling var oprindeligt en særudstilling, men er i dag blevet en del af den permanente udstilling på Naturama.
LIFE Ring
Forestil dig Fyn som ét sammenhængende landskab, hvor sommerfugle, planter og små dyr igen kan bevæge sig frit fra eng til skov og fra kyst til krat. Den vision er kernen i LIFE Ring – et fælles fynsk biodiversitetsprojekt, der skal styrke naturkvaliteten på Fyn, Ærø og Langeland.
Fra 14. maj 2026 kan du opleve LIFE Ring på Naturama i en ny mobil udstilling, hvor publikum kommer tæt på de truede arter og får indblik i, hvordan vi sammen kan styrke naturen. Udstillingen kan ses i containeren ude foran Naturama. Det er gratis at besøge udstillingen.
Skyd på Naturen
Skyd på Naturen hylder de øjeblikke, hvor naturen overrasker, og hvor lys, timing og fortælling går op i en højere enhed bag kameraet. Hver år løber denne særlige fotokonkurrence af stablen på Naturama og Fjord&Bælt. Det resulterer i tre nye vinderbilledere, der udvider den nuværende udstilling.
2024
Den Eventyrlige Have
Æg
Skyd På Naturen
Breathing Corals
Nisseudstilling
2023
Æg
Rock Fossils on Tour
Årets Pressefoto
Revideret permanent udstilling
Nisserudstilling
2022
Permian monsters
Årets Pressefoto
Invasive arter
Qimmeq
Nisseudstilling
2021
Dyre Dufte
Invasive arter
Årets Pressefoto
Bent Thurø
Skyd Naturen
Nisseudstilling
2020
Fisk helt tæt på
Invasive arter
Verdensmålene Udstilling i Storesalen
Container udstilling Vores Natur
Nisseudstilling
2019
Dinofamilier (Gondwana Studios/ Statens Naturhistoriske Museum)
Naturens Juveler (Nina Hald)
Børnekunstudstilling
Nisseudstilling
2018
Microsculpture (Natural History Museum London/ Statens Naturhistoriske Museum)
Jim Lyngvilds kjoler
2017
Klodens Tropiske Skove
Fuglene og deres æg (Henrik Lemvig)
Fragments of Extinction (Sound Scape Theater/Store Salen)
2016
Brasilien & Regnskovens Hemmeligheder
Fugletræk
Livets Fossiler
Denne hjemmeside bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies. Du kan til enhver tid ændre dine indstillinger. Læs mere