GRÆVLING,
Meles meles
Grævlingen hører til mårfamilien og er det største rovdyr i Danmark.
Pæreformet og rolig – Kroppen er pæreformet, og benene er tynde og korte. Hovedet er lille og langstrakt med tryneagtig snude. Ansigtet har en karakteristisk maske dannet af en bred sort stribe på hver side af det hvide hoved. Grævlingen bevæger sig i roligt tempo med snuden i jorden på jagt efter føde.
Veludrustet graver – Grævlingens meget brede og kraftige forfod er tilpasset et liv som graver. Tæerne er forsynet med meget lange og kraftige kløer. Grævlingen er ikke en ægte sålegænger som f.eks. en bjørn, da den ikke støtter på hele foden, men holder håndled og hæl fri af underlaget. Synssansen er ikke særligt udviklet, og grævlingen orienterer sig mest ved hjælp af lugtesans og hørelse i sin søgen efter en mage og føde.
I skov nær det åbne land – Grævlingens foretrukne levested er løv- og blandingsskov samt krat. Områderne skal helst ligge tæt på åbne områder som marker, overdrev, enge og lysninger, hvor den finder hovedparten af sin føde, og hvor der er vand i nærheden. Den kan træffes både i lavlandet samt i bjergegne.
Gravkompleks – Hvis jordlaget er tykt, kan grævlingen anlægge et stort kompleks af huler og gange i forskellige niveauer og højder. Det bygges gerne på en skrænt eller i kuperet terræn. Gravkomplekset benyttes i mange år og kan nå en længde på over hundrede meter. Der kan være mere end tredive indgange. Nogle af hulerne fungerer som redekamre og fores med tørt græs, mos og bregner, der fornys hvert år.
Fra Middelhavet til Polarcirklen – Grævlingens udbredelse spænder fra områder nær polarcirklen i nord til Middelhavslandene i syd. I Danmark findes den overalt undtagen et par mindre øer.
Grislinger – Grævlingen kan parre sig det meste af året, men de fleste parringer finder sted om foråret i marts-april. De ældste hunner parres først. Grævlinger har forlænget drægtighed, og fostrene udvikles først efter det følgende nytår. Hunnen får mellem 1 og 5 grislinger, der fødes omkring marts. Grævlinger bliver kønsmodne, når de er et år gamle.
100 gram og blind – Ungerne vejer ca. 100 g ved fødslen, og de fødes blinde og blot dækket af en meget tynd grålig pels. Når de er 4-5 uger gamle, åbnes øjnene, og afvænningen begynder, når de er omkring tre måneder gamle. De dier dog moderen et par måneder endnu og bliver sammen med forældrene, til de er mere end et år gamle. Få grævlinger bliver mere end seks til syv år, men der kendes eksempler på grævlinger, der er blevet op til 15 år.
Klaner – Grævlinger holder sammen i fælles gravkomplekser i familiegrupper kaldet klaner, hvis størrelse varierer fra få dyr til op til mere end ti. Fordelen ved klaner er, at artsfæller kan forsvare fælles territoriegrænser, hvis udstrækning afhænger af mængden og kvaliteten af fødeudbuddet.
Der slappes af om vinteren – Grævlinger er mest aktive ved nattetide. Om vinteren kan grævlingen forblive i graven flere dage ad gangen, hvor legemstemperaturen falder. Der er dog ikke tale om en egentlig vinterdvale eller vintersøvn.
Tandsæt til alsidig kost – Grævlingens tænder er tilpasset en alsidig kost, og den har derfor ikke rovdyrenes kraftige rovtænder. Rovtanden eller hjørnetanden i overkæben er kun ganske lille, mens underkæbens hjørnetand er noget større. De bagvedliggende knudetænder er derimod udviklet med store knudrede tyggeflader.
Ikke noget drabeligt rovdyr – Grævlingen er en typisk altæder (omnivor) med et alsidigt menukort. Det vigtigste fødeemne er regnorme, men desuden indgår insekter som skarnbasser, løbebiller, gedehamse, bier og insektlarver. Frøer, snegle, fugleunger, æg og småpattedyr ædes ligeledes, og planteføde spiller en væsentlig rolle i perioder, bl.a. korn, bær og frugter.
Vidste du – Som duftmarkering har grævlinger nogle særlige kirtler, subcaudalkirtler, der udmunder i en spalte ved endetarmsåbningen. Når de færdes rundt i deres territorier, standser de ofte op og stempler deres duft med bagdelen på en græstue eller andet. Hver familie, klan, har deres karakteristiske lugt. Grævlingen graver et lille toilet hvori den ligger sin afføring.
Fakta:
| Rovdyr | Hun | Han |
| Vægt | 6 -14 kg | 9 – 17 (max. 20) |
| Kropslængde | 67 -79 cm | 68 – 81 |
| Halelængde | 11-19 cm | 12 -18 |
| Unger | 1- 6 hvert år | |
| Føde: | Insekter, regnorme, padder, øgler, slanger, smågnavere, spidsmus | |
Fugle ved sø og åMandag d. 8. juni 2020
Skovens fugleSøndag d. 31. maj 2020
Fugle ved sø og åLørdag d. 30. maj 2020
