Mårhund

Her kan du lære meget mere om Mårhunden

MÅRHUND

Nyctereutes procyonoides

 

Ligner en mellemting mellem ræv og vaskebjørn

 

Med vat i skuldrene. Mårhunde er mellemstore rovdyr. Kroppen kan virke kompakt, men det skyldes den fyldige pels, for kroppen er slank og benene er tynde. Pelsen er mørkebrun til gråbrun med lange, grove dækhår og tynde bløde uldhår. Den korte hale er busket, og ørerne er korte. I hovedet findes en mørk tegning under øjnene og ned på siden af snuden. Derudover findes en lys tværgående tegning, der går over øjnene og fortsætter ud på et veludviklet kindskæg.

 

Har behov for skjul. Mårhunde findes i løv- eller blandingsskov med tæt undervegetation eller mere åbent landskab med fugtige, kratbevoksede områder. Samtidig må der gerne være adgang til vand.

 

Stammer fra det østlige Asien. Mårhunde stammer oprindelig fra det østlige Asien. Mellem 1927 og 1957 blev der udsat 9000 mårhunde i Rusland, især i den europæiske del. Herfra har arten bredt ind i Vesteuropa. I Danmark ses mårhunde af og til, men størstedelen eller alle må antages at være undslupne farmdyr. Mårhunde er derfor endnu ikke en fast del af den danske fauna.

 

Æder sig tyk og fed. Mårhunde lever i par. Hannen og hunnen kan både findes sammen i deres dagskjul og i deres vinterhi. Deres dagskjul kan være relativt frit eksponeret i et krat eller ved en trærod eller mere skjult i en grav i jorden.

 

I hi med en fed. Om efteråret æder den sig tyk og fed. Om vinteren nedsætter den aktiviteten og kan, afhængig af hvor koldt der er, tilbringe mere eller mindre tid i sit skjul. Den kan gå i hi, men kan dog vågne et par gange i løbet af vinteren, hvor den må ud og søge efter føde.

 

Affald er da også mad. Mårhunden er nataktive. Den æder hvad den kan få fat i af små pattedyr, fugle, padder, bær og korn. Derudover er ådsler og affald væsentlig fødeemner om vinteren.

 

Far hjælper til!

Parringssæsonen er fra februar til maj. Efter ca. 2 måneder fødes 5-10 nøgne og blinde unger. Øjnene åbner sig efter knap 2 uger. Ungerne dier i et par måneder, men får også fast føde inden de er en måned gamle. Hannen deltager i pasning og fodring af ungerne. Ungerne kan blive sammen med forældrene indtil de knap et år gamle bliver kønsmodne.

 

Mårhundens skind anvendtes før i tiden til fremstilling af pelsfrakker, men i dag er det kun i Finland at der fortsat fremstilles et mindre antal pelse.

 

Skema:

 

Vægt 4-6 kg om sommeren, 6- 10 kg om vinteren
Kropslængde 50-68 cm
Halelængde 13-25 cm
Drægtighed 2 måneder
Unger 4-10 unger
Dieperiode ca. 50 dage
Føde Småpattedyr, fugle, padder, bær, korn, ådsler og husholdningsaffald

 

 

Thomas Bjørnebo Berg
Seniorforsker ved Naturama
Thomas Bjørnebo Berg´s forskningsområde er Populationsøkologi, med fokus på landpattedyr og specielt smågnavere. Pt. kører Thomas et forskningsprojekt om hasselmusens rummelige habitatudnyttelse på Sydfyn og har arbejdet med terestriske økosystemer i Arktis siden 1992, specielt med fokus på halsbåndlemmingen. Thomas Bjørnebo Berg er ligeledes Formand for Dansk Pattedyrforening.