Silkehale
Bombycilla garrulus
Silkehalen er svær at forveksle med andre fugle. De er gråbrune men bærer en fin top og har hvide og gule spidser på vinge- og halefjer. Armsvingfjerene har fine røde pletter på spidserne.
Den yngler ofte i ældre skove med en rig undervegetation med mange bær. I vinterkvarterene opsøger den områder med mange bær – især rønnebær.
Silkehalen er en typisk vintergæst. Hvor mange der kommer, afhænger af mængden af føde i yngleområderne. De optræder ofte i flok og kan forveksles med stære, når de ses i flugt på lang afstand, men høres den ringlende klokkestemme afslører det dem.
Silkehalen er udbredt i nåletræsbæltet fra det nordligste Skandinavien østpå over det nordlige Rusland og Sibirien til Alaska og det nordvestlige Canada. I Danmark er silkehalen en ret almindelig træk- og vintergæst.
Silkehalen holder sig til én partner. De er ikke særligt territoriale og er området rig på føde med gode remuligheder kan flere par yngle relativt tæt sammen (op til 35 par per km2). Hannen bringer tit gaver til hunnen, ofte føde som han leverer i hendes åbne næb.
I yngleperioden lever de af insekter, uden for denne er rønnebær en vigtig fødekilde. Som vintergæst har silkehalen stor forkærlighed for de rønnebær der stadig sidder på grenene når de ankommer. Disse sene bær er ofte gærede, hvilket gør at de indeholder op til 2-3% alkohol, som silkehalen fint håndterer med den usædvanligt store lever den er udstyret med. De kan spise 5-15 g bær i ét måltid som passerer gennem fordøjelsessystemet på blot 30 minutter.
Viste du at en silkehale er set spise mellem 600 og 1000 rønnebær på seks timer, hvilket er mere end det dobbelte af sin egen vægt. Men så sked den også hvert fjerde minut.
| Planteæder |
Han og hun |
| Vægt |
40-68 g |
| Kropslængde |
18 cm |
| Vingefang |
32-35 cm |
| Rugeperiode |
13-14 dage |
| Opfostringsperiode |
14-16 dage |
| Unger |
1 kuld om året med 3-7 æg |
| Kønsmoden |
1 år |
| Alder |
Op til 5 år |
| Føde |
Insekter og bær |
| Fjender |
Duehøg, vandrefalk |
Thomas Bjørneboe Berg
Seniorforsker ved Naturama
Thomas Bjørnebo Berg´s forskningsområde er Populationsøkologi, med fokus på landpattedyr og specielt smågnavere.
Pt. kører Thomas et forskningsprojekt om hasselmusens rummelige habitatudnyttelse på Sydfyn og har arbejdet med terestriske økosystemer i Arktis siden 1992, specielt med fokus på halsbåndlemmingen.
Thomas Bjørnebo Berg er ligeledes Formand for Dansk Pattedyrforening.
