Skovskade

Her kan du lære meget mere om skovskaden

 

Skovskade

Garrulus glandarius

 

 

Skovskaden er almindelig i de danske skove. Takket være den specielle stemme og den spraglede fjerdragt er man sjældent i tvivl om dens tilstedeværelse. Skovskaden er en rødbrun fugl omtrent af samme størrelse som husskaden, men med meget kortere hale. De mest karakteristiske kendetegn er den azurblå vingeplet, den sorte skægstribe og den hvide overgump. Artens kald er et højt, hvæsende krææh.

 

Skovskaden er en udpræget skovfugl, og den optræder i langt de fleste typer skov. Desuden findes den ynglende i større parker og på kirkegårde, også i byerne. De største tætheder finder man i Vest- og Nordjylland samt Nordsjælland og Bornholm, hvor der er en stor andel af nåletræer.

 

Skovskaden hører til kragefuglene, som alle er kendt for at være intelligente. De er gode til at tælle og er nok mere selvbevidste end så mange andre fugle. Deres hukommelse er også god og den bruger de til at genfinde deres depoter af mange tusinde nødder, som ligger spredt rundt om i dens territorium.

 

Skovskaden er udbredt i et bælte fra Europa og Nordvestafrika østpå til Asiens nordlige Stillehavskyst og Japan samt i et område i Sydøstasien. I Europa er arten stort set allestedsnærværende, men den forekommer dog ikke på de nordligste breddegrader som Island, Nordskotland samt det nordligste Skandinavien.

 

Skovskaden yngler i en alder af to år. Begge køn arbejder sammen om at bygge en dyb kopformet rede  4-6 meter over jorden i et træ. Som en del af hannens kurmageri i slutningen af marts fodrer han hende med nødder som han har gemt i depoter om efteråret. Hunnen er alene om rugningen, mens hannen sørger for mad til hende. Hunnen lægger 5-6 æg som hun er 16 dage om at udruge. I Danmark er det enlige kuld på 5-6 æg, der ruges i 16 dage. Ungerne er flyvefærdige efter cirka 20 dage, hvorefter de endnu fodres i nogle uger uden for reden.

 

Skovskaden har en meget varieret kost. Den æder agern, bog, orme, insekter, fugleæg samt små pattedyr. Unge skovskader, der pga. mangel på ledige territorier lever på ældre fugles territorier, kan også plyndre deres artfællers reder. Skovskaden hamstrer agern i stor stil. En enkelt skovskade kan gemme 3.000 agern på en måned. Den er meget dygtig til at finde de gemte depoter, som den udnytter frem til det følgende års ynglesæson, hvor hannen fodrer hunnen på reden. Men den finder og bruger ikke dem alle og det er til stor gavn for træerne der dermed spredes.

 

Viste du at skovskaden ved at hamstre frø og gemme dem til senere er den med til at sprede træernes frø og har dermed bidraget til egetræets udbredelse nordpå siden istiden.

 

 

 

Planteæder Han og hun
Vægt- 170 g
Kropslængde 34-35 cm
Vingefang 52-58 cm
Rugeperiode 16 dage
Opfostringsperiode Ca. 40 dage
Unger 1 kuld om året med 5-6 æg
Kønsmoden 2 år
Alder 16 år
Føde Agern, bog, orme, insekter, fugleæg samt små pattedyr
Fjender Voksen: Duehøg. Æg og unger: husskade, husmår m.fl

 

Thomas Bjørnebo Berg
Seniorforsker ved Naturama
Thomas Bjørnebo Berg´s forskningsområde er Populationsøkologi, med fokus på landpattedyr og specielt smågnavere. Pt. kører Thomas et forskningsprojekt om hasselmusens rummelige habitatudnyttelse på Sydfyn og har arbejdet med terestriske økosystemer i Arktis siden 1992, specielt med fokus på halsbåndlemmingen. Thomas Bjørnebo Berg er ligeledes Formand for Dansk Pattedyrforening.