Hasselmus,
Muscardinus avellanarius
En syvsover med dansk indfødsret – Hasselmusen er en lille gyldenbrun gnaver på størrelse med en husmus med lang lodden hale. Ørene er afrundede og øjnene store. Fødderne er veludviklet med lange klør og let synlige trædepuder specialiseret til dens klatrende levevis. Hasselmusen kan ikke forveksles med andre små gnavere.
Jorden er giftig – Hasselmusen findes kun få steder i Danmark. Det er nu usikkert om den stadig er til stede i Jylland. Hoedudbredelsen strækker sig fra skovene i det sydlige Fyn til Midt- og Sydsjælland. Den ses i løv- og blandingsskov med tæt underskov af krat, slyngplanter, bærbuske, bregner og urter. Da hasselmusen tilbringer det meste af sit liv oppe i vegetationen, er en tæt bundvegetation vigtig for at skabe det fornødne leverum.
Reder i ret vinkel – Hasselmusen er nataktiv og tilbringer det meste af sit aktive liv i vegetationen fra 1-5 m over jorden, men kan sagtens klatre til toppen af trækronerne. Den kommer nødigt ned på skovbunden. Dagen tilbringes i en af dens reder, som hver hasselmus har flere af på sit område. Rederne er modsat vinterreden placeret i en til flere meters højde i grenvinkler eller op ad stammer i buske og træer.
Fra varm om hjertet til kold i numsen – Hasselmusen er velkendt for sin vinterdvale, som den tilbringer i en rede godt skjult på jorden i et lægivende hulrum. Sidst på sommeren opbygger hasselmusen et godt fedtlag, som den kan tære på gennem vinteren. Alt afhængig af levested kan vinterdvalen starte så tidligt som i august og strække sig helt til maj. I Danmark er dvaleperioden fra oktober til april. Noget tyder på at døgntemperaturer på under 16º C får hasselmusen til at søge mod vinterdvalen. Mens dens kropstemperatur i aktiv tilstand ligger på 34-36º følger den under dvalen lufttemperaturen og kan nå ned til frysepunktet.
Hasselmusen er udbredt i store dele af Europa fra Sydengland og Frankrig i vest og østpå til Uralbjergene.
Ynglereden er noget større end sove- og opholdsrederne. De er 10-15cm i diameter og foret med f.eks. frøuld. Formen er rund eller oval og solidt bygget af græs, blade, urter og barkstrimler. Hasselmusen får 1-2 kuld om året med 1-7 unger i hver, og er som sådan ikke så produktiv som mus, til gengæld bliver de ofte dobbelt så gamle. Drægtighedsperioden er på 22-24 dage. Ungerne fødes nøgne og blinde. 14 dage gamle har de pels og først 18-21 dage gamle åbner de øjnene. 45 dage gamle kan de klare sig selv. Året efter er de kønsmodne og i fuld gang med at videreføre slægten.
Hasselmusen er ivrig planteæder og tager for sig af knopper, blomster med nektar, nødder, bær og tager lejlighedsvis også insekter. Føden varierer således hen over året fra knopper og blomster om foråret, suppleret med insekter hen over sommeren til frugt, bær og nødder blier rigelige i sensommeren og hen på efteråret. Modsat mus, der ofte bringer føde i skjul, spiser hasselmusen føde dér hvor den finder den.
Viste du
Som syvsover er hasselmusen ikke ene om at benytte vinterdvale til at komme gennem vinteren. Alle danske padder, krybdyr, flagermus og pindsvin går også i dvale for at overleve vinteren.
| Planteæder | Han og hun |
| Vægt | 15-35g |
| Kropslængde | 6-9cm |
| Halelængde | 5-8cm |
| Drægtighedsperiode | 22-24 dage |
| Diegivning | 30-40 dage |
| Unger | 1-2 kuld om året med 3-4 (1-7) unger |
| Kønsmoden | 1 år |
| Alder | Op til 6 år (4 år i naturen) |
| Føde | Knopper, blomster, bær, nødder, insekter og larver |
| Fjender | Brud, lækat, hus- og skovmår, ræv, natugle, skovhurnugle, tamkat. |
Fugle ved sø og åMandag d. 8. juni 2020
Skovens fugleSøndag d. 31. maj 2020
Fugle ved sø og åLørdag d. 30. maj 2020
