EGERN
Sciurus vulgaris
Egernet er med sin lange buskede hale en af Danmarks mest genkendelige gnaver.
Ny hårdusk hvert år – Hovedet er bredt med store fremstående øjne, og ørerne er lange og smalle og forsynet med en hårdusk i spidsen, der fældes hver sommer. Ben og poter er kraftige og velegnede til et liv i træerne. Halen strækkes bagud som ror og svæveplan, når dyret springer fra gren til gren.
Røde og mørke – Farven på pelsen kan variere fra rød til mørkebrun og næsten sort på ryg og kropssider, mens bugen altid er hvid. De meget mørke egern kendes især fra Fyn og Sjælland. Egernet har udover lange følehår omkring snuden også veludviklede følehår over og under øjnene, på hagen, fødder, bug og ved haleroden. Følehårene eller varbørsterne bruges, når egernet skal orientere sig i omgivelserne.
I skov og park – Egernet træffes både i blandingsskove og rene beplantninger af løv og nål. Endvidere færdes den i haver, parker og nær bebyggede arealer, hvor der er ung og tæt bevoksning. Det foretrækker lavland og lave bjergområder.
Forråd til trange tider – Egernet er i næsten udelukkende aktivt om dagen. Egern gemmer forråd af nødder, agern, bog, kogler i små fordybninger i jorden. Undertiden gemmes svampe, der lægges til tørring på grenene.
Bolig og læskure – Egern bygger en kugleformet rede af kviste foret med græs, blade, hår, fjer og mos. Den anbringes oppe i trækronerne tæt ind til stammen. Specielt træer, der er meget omvokset af slyngende og klatrende vækster, foretrækkes. Foruden en ynglerede, kan egernet have et antal primitive hvilereder.
Hannerne mod hannerne og hunnerne mod hunnerne – De største og mest dominerende hanner færdes inden for et område på et par hundrede kvadratmeter, der omfatter mindst flere dominerende hunner. En dominerende hun tolererer derimod ikke andre ynglende hunner. I parringstiden foregår der ofte hidsige kampe og jagter mellem hannerne.
Vidt udbredt – Egernet er udbredt i hele Norden med undtagelse af de nordligste områder, hvor nåleskoven mangler. Bestandene kan være stærkt svingende på grund af ændringer i levesteder og epidemiagtige sygdomme.
Lang ynglesæson – Efter en drægtighedstid på næsten fyrre dage fødes i marts til april det første kuld på 3 til 6 unger. Et andet kuld kan fås i juli til august måned. Ungerne fødes nøgne og vejer små ti gram. Tre uger gamle, er de hårklædte, men forlader først reden, når de er omkring to måneder. Ungerne bliver hos moderen endnu nogle måneder, inden de spredes om efteråret. Hannen deltager ikke i yngelplejen. Egern bliver i naturen sjældent mere end tre år.
Går ikke af vejen for fugleæg og –unger – Føden består hovedsageligt af frø og kogler fra forskellige nåletrær suppleret med nødder, bog, agern, knopper, blomster, bark, frugter og bær. Om sommeren æder egernet desuden lidt insekter, fugleæg og -unger.
Vidste du
Når et egern gnaver kogler, starter det altid ved basis af koglen, og det enkelte dyr holder altid koglen, så spidsen enten peger mod venstre eller højre. Man kan således på egerngnavede kogler afgøre, om de er spist af højre- eller venstrehåndede egern.
Fakta:
| Planteæder | Han og hun |
| Vægt | 275 – 450 gram |
| Kropslængde | 19 – 24 cm |
| Halelængde | 11 -21 cm |
| Unger | 3 – 6 (1-8) op til to gange om året |
| Drægtighedsperiode | 33-35 dage |
| Diegivning | 7-8 uger |
| Fødselsvægt | 5-8 g |
| Kønsmoden | 1 år |
| Alder | 3 år (op til 7 år) |
| Føde: | Nødder, kogler, bær, frugter, svampe, insekter, æg |
| Fjender: | Skovmår, husmår, ræv, kat, duehøg |
Fugle ved sø og åMandag d. 8. juni 2020
Skovens fugleSøndag d. 31. maj 2020
Fugle ved sø og åLørdag d. 30. maj 2020
