Isbjørnen

Her kan du læse meget mere om isbjørnen

Isbjørn

Ursus maritimus

Isbjørnen er det største landlevende rovdyr, der findes. Den er kendt af alle som bjørnen med sin karakteristiske kropsform og hvide pels.

 

Hannerne er størst – Hannen er med sine op til 800 kg mere end dobbelt så stor som hunnen, og kan nå en kropslængde på op til 2,6 m. Kun når en drægtig hun går i hi for vinteren kan hun veje op mod 500 kg. Den store forskel på kønnene skyldes formentlig, at der er stor konkurrence om hunnerne, da der er 3 gange flere kønsmodne hanner end kønsmodne hunner, hvilket skyldes at hunnerne kun kommer i brunst hvert tredje år.

 

En maraton om dagen holder en i form – Generelt er der ikke nogen steder i Arktis hvor man ikke kan møde isbjørnen. Det være sig på Nordpolen eller på en bjergtop 1000 meter over havet. Den lever i isfyldte arktiske havområder i en evig søgen efter sæler, fra polbassinet omkring nordpolen og med drivisen ned langs Canadas og Grønlands kyster. Den kan dog gå i land for evt. at undgå en meget lang svømmetur eller opsøge et vinterhi. Den er udholdende og kan bevæge sig 40 km om dagen i gennemsnit.

 

Enspændere og elitesvømmer – Isbjørne lever alene. Større samlinger kan dog ses omkring strandede hvaler og hvor føden i øvrigt er rigelig. Isbjørnen svømmer godt, og kan opholde sig flere timer i det kolde vand. Der kendes isbjørne, der har svømmet mere end 100 km over åbent vand.

 

Duften af sæl – Isbjørne kan under de rette vindforhold dufte sæl helt op på 20 km afstand på åben is, hvor der ikke er andre forstyrrende dufte. Med lugtesansen finder bjørnen frem til sælernes åndehuller. Hvor den tålmodigt venter på den.

 

God til at suge på lappen – Isbjørne har en god evne til at opbygge store fedtdepoter når fødeudbudet er lavt, og er specielt tilpasset til at fordøje store mængder af fedt. Fedtdepoterne betyder, at isbjørnene til gengæld kan faste i lange perioder. Isbjørne klare sig let i op til 4 måneder uden føde. Drægtige hunner kan i ekstreme tilfælde omkring fødslen og ungefostringen undvære mad i hele 8 måneder.

 

Kød og fedt – Isbjørnen er kødæder, der primært tager sæler og især ringsæler, remmesæl og grønlandssæl. Men også hvalros, fisk og havfugle indgå i isbjørnens kostplan. Om sommeren kan isbjørnen supplere sin føde med græs og bær. Isbjørnen tager desuden hvidhvaler og narhvaler, der er blevet fanget af drivende pakis. Efter vinterens faste optimerer isbjørnen sit energiindtag ved kun af spise fedtet fra sælerne, da fordøjelsen af kødet er mere energikrævende.

Isbjørnen forekommer over alt i Arktis. Under ekstreme isforhold kan isbjørne nå Island.

 

6 år og førstegangsfødende – Isbjørne kønsmodnes 5-6 år gamle. Parringstiden er i marts-maj. Det befrugtede æg går i hvile og starter først fosterudviklingen i september-november. Drægtige hunner forlader havisen i oktober-november for at finde en solid snedrive, hvor de graver en hule. Kuldet består af én, to og undtagelsesvis tre unger.

 

Blind og hjælpeløs i en hule af sne – Ungerne er blinde ved fødslen, der finder sted fra sidst i november til først i januar. De vejer da 600 gram. Når de forlader hiet vejer de 10-12 kg. Hiet udgør isbjørneungernes hjem i ca. 3 måneder, hvorefter de følger moderen ud på isen. Normalt holder isbjørneunger sammen med moderen til de er 2½ år gamle. Hunnen får således blot unger hvert 3. år. Isbjørne kan blive op til 30 år gamle.

 

Vidste du

Dens hule hvide pelshår leder solvarmen ned til den sorte hud der absorbere varmen. Efter en langvarig faste kan isbjørnen vælge kun at spise spækket fra sælen, da fordøjelsen af kødet er mere energikrævende.

 

 

Fakta:

Rovdyr Hun Han
Vægt 200-300 kg 400-800 kg
Kropslængde 190-210 cm 240-260 cm
Halelængde 7.6-12. 7 cm
Unger 1-3 unger hvert 3. år
Fødselsvægt 500-600 gram
Drægtighedsperiode Ca. 8 måneder
Fosterudvikling 65-70 dage
Diegivning Ca. 3 måneder
Kønsmoden 6 år 3 år
Alder 30 år
Føde Sæler, hvalkadavere, hvalros, fugle, æg, bær, græs

 

 

Thomas Bjørnebo Berg
Seniorforsker ved Naturama
Thomas Bjørnebo Berg´s forskningsområde er Populationsøkologi, med fokus på landpattedyr og specielt smågnavere. Pt. kører Thomas et forskningsprojekt om hasselmusens rummelige habitatudnyttelse på Sydfyn og har arbejdet med terestriske økosystemer i Arktis siden 1992, specielt med fokus på halsbåndlemmingen. Thomas Bjørnebo Berg er ligeledes Formand for Dansk Pattedyrforening.