Kronik om tabet af biodiversitet

Kronikken fra Politiken 25. november 2020:

Fra det sorte hjørne

Nedgang i biodiversitet gør os alle fattigere – ikke kun økonomisk.

Der var en, der var to, der tre, der var fire, der var fem på cykeltur…. Sådan starter en sjov og barsk børnesang, som ender med, at der kun var en tilbage. Den samme historie er desværre alt for aktuel, når det kommer til klodens mangfoldighed af liv. Eller biodiversitet, som det hedder på fagsprog. De af os, der har været privilegerede nok til at møde stor øde natur, oplever at vi mennesker er så små, og verden er så stor. Det er ikke så underligt, for vi mennesker udgør kun 0,1 promille af den samlede biomasse målt i kulstofatomer. Jo længere vi kommer ned i fødekæden, desto større biomasse finder vi. I det samlede regnskab for klodens levende biomasse udgør planterne således 82%, bakterier 13%, svampe 2%, alle klodens dyr inklusiv os mennesker udgør blot 0,4% (!), hvoraf insekterne udgør halvdelen. De sidste 2,6% udgøres af alt det resterende liv. Til trods for vores beskedne andel af den samlede biomasse udrydder vi mennesker så mange arter, at tabet kan defineres som masseuddøen. I videnskabelige kredse kalder vi det for den 6. masseuddød. Masseuddød karakteriseres ved, at tabet af arter langt overstiger det tab, der af evolutionær vej foregår hele tiden. Tabet af arter er i dag 1000 gange højere end det evolutionære tab og foregår endnu hurtigere end ved den seneste masseuddøen for 66 mio. år siden, hvor dinosaurernes storhedstid endte. Alverdens fugle er i dag de eneste arter, der har fælles stamform med dinosaurer. Masseuddøen er kun set fem gange tidligere i de seneste 542 mio. år, hvoraf den første opstod omkring 450-440 mio. år siden. Det følgende er derfor dyster, men vigtig, læsning.

De Forenede Nationers Arbejdsgruppe omkring Biodiversitet og Økosystemer udkom i maj 2019 med en hårrejsende rapport om tilstanden for klodens biodiversitet. Rapporten har taget 3 år at skrive og er udarbejdet af 145 forfattere fra 50 lande støttet af 310 forfatterbidrag. Den fylder 1.700 sider og inddrager 15.000 videnskabelige publikationer samt kilder fra oprindelige folk.  Rapporten analyserer og beskriver tabet af biodiversitet og konkluderer, at skønsmæssigt 1 mio. arter nu er truet af udryddelse. Der er fem primære grunde til dette: 1) ændringer i udnyttelsen af land og hav, 2) direkte udnyttelse af arter, 3) klimaændringer, 4) forurening og 5) invasive arter. 85% af klodens vådområder (ferske og marine) er ødelagt i en sådan grad at muligheden for en naturlig genetablering af tilstandene ikke er til stede. Også i klimamæssig sammenhæng er dette katastrofalt, fordi en mangroveskov optager 4 gange så meget CO₂ pr areal som en regnskov.

71% af kloden er dækket af havvand. Vi har altså kun ca. 29% af kloden, hvor vi kan gå tørskoet rundt. Af denne lille tredjedel bruger vi halvdelen til landbrug og størstedelen (77%) af landbrugsarealet bruger vi til kødproduktion. Faktisk betyder rovdriften på livets ressourcer, at hvis alle klodens mennesker skulle leve, som vi gør i Danmark, så havde vi brug for 3,5 kloder. Det er ikke holdbart! Ganske vist er tendensen at klodens gennemsnitsbeboer spiser lidt mindre kød, men eftersom vi stadig bliver flere, vil stadig flere mennesker ønske sig kød på tallerkenen. Der er lande, hvor gennemsnitsborgeren spiser 3 kg kød om året, mens man i andre dele af verden spiser mere end 100 kg kød om året.

Vi mennesker fylder meget i landskabet. Mellem 2010 og 2015 blev der ryddet 35 millioner hektar regnskov. Det er godt 8 gange Danmarks areal. Det er desværre blevet meget værre. I 2019 blev der i Brasilien alene ryddet 98 mio. hektar regnskov. Dertil kommer tab forårsaget af skovbrande som i 2019 blev til 12 mio. hektar i Amazonas, 16,8 millioner ha i Australien og 8,3 millioner ha i Arktis. Amazonas er ca. 10 millioner år gammel! Derfor er det helt naturligt at det tager mange hundrede år at genetablere regnskoven efter den er ryddet med det formål at skabe plads til blandt andet palmeolie plantager og kødproduktion. I den sammenhæng er det ingen trøst at en lille del af produktionen planlægges at være økologisk – tabet er stadig det samme. Når specielt regnskov er så sårbar, er det fordi det øverste jordlag med dødt organisk materiale, som binder næringsstofferne, er næsten ikke eksisterende. Grundet et varmt  klima året igennem i regnskoven foregår nedbrydningen og omsætningen hurtigt, og al næring optages af planterne. På vores breddegrader går alle processerne meget langsommere, og det øverste jordlags tykkelse i skovene øges hvert år. Der er med andre ord langt mere næring bundet i tempereret jord sammenholdt med tropisk regnskovsjord.

Så er det godt vi har havet, vil nogen måske tænke, for der er rigtig meget hav! Men her ser vi desværre lignende tendenser. I havet er overfiskning den alt overskyggende årsag til tab af biodiversitet. Dertil kommer at 3-400 mio. ton gift og affald årligt havner i havet. Koralrevenes udbredelse er halveret over de sidste 100 år, hvilket forstærkes af en stigende forsuring af havet grundet et øget CO₂ indhold i luften. Forsuringen er også skidt for kalkbærende alger, og mindskes størrelsen af denne grundsten i fødekæden går det ud over alle de højereliggende lag i fødekæden, hvor vi som bekendt står øverst. Bliver der mindre føde i bunden af fødekæden er der mindre til os længere oppe. Som en tommelfingerregel kan man sige, at for hvert trin op i fødekæden man bevæger sig mistes 90% af biomassen. Fx skal der 100 kg. planteføde til at lave 10 kg kronhjort, og der skal 10 kg kronhjort til at lave 1 kg ulv.

Vi ved ikke præcist hvor mange arter der lever i dag. Nogle estimater angiver omkring 8,7 millioner, mens andre estimerer op til 2 milliarder. Den internationale union for naturbevarelse (IUCN) har vurderet 120.000 arters tilstand ud af klodens 1,74 millioner registrerede arter. Af de 120.000 arter, som er undersøgt, er mere end 32.000 truet af udryddelse. De hårdest ramte dyregrupper på verdensplan er padder (41%). 26% af pattedyrene er truet, mens det for fuglenes vedkommende er 14%. Lad os et øjeblik vende tilbage til det med biomassen. Vi mennesker udgør sammen med vores husdyr nu 96% af klodens pattedyr-biomasse. De resterende 4% udgøres af vores nærmeste medskabninger, dvs. de ca. 5.500 øvrige pattedyrarter (fra humlebiflagermusens 2 gram til blåhvalens 180 ton). Så meget fylder vi og vores husdyr. Tilsvarende udgør primært høns 70% af klodens samlede biomasse af fugle. Det er med andre ord på høje tid vi indser at hver art tæller.

Senest beskriver en meget omfattende dataanalyse omtalt i ABC Science fra i år, at antallet af klodens insektbestande falder med 9% for hvert 10 år. Langt størstedelen af spurvefugle opfostrer deres unger på insekter. En tilbagegang i insektbiomassen, som fx beskrevet fra Tyskland i 2017, var på 76% over 27 år, hvilket nødvendigvis afstedkommer et fald i bestanden af netop insektædende fugle. Nordamerika har mistet 3 mia. fugle over de sidste 50 år (dette svarer til 29% af Nordamerikas samlede fuglebestande), sandsynligvis grundet tab af levesteder og nedgang i føderessourcer (fx insektbiomasse). Danske analyser viser bl.a., at vi i samme periode har mistet 3 mio. fugle fra agerlandet alene. Selv ellers almindelige fugle som gulspurv, agerhøne og sanglærke er gået stærkt tilbage.

Der findes ikke en plet i Danmark, der ikke har været påvirket af mennesker. Men der er heldigvis en gryende tendens til, at stadig større arealer af Danmark overlades til sig selv på naturens egne præmisser. Det er der et stort og stigende behov for. Meget af den natur vi har, som i produktionsmæssig henseende ikke er så rentabel, udgør noget af den bedste natur til at sikre en høj biodiversitet. Høj biodiversitet finder vi de steder, hvor der er konkurrence om sparsomme ressourcer. På en sandet ugødet græsplæne finder man fx langt flere arter end på en gødet græsplæne på rig muldjord. Er ressourcerne i overflod vil de arter, der er gode til at monopolisere ressourcen få overherredømmet og udkonkurrere andre arter, med det resultat at vi får en lav biodiversitet. Omvendt hvis ressourcerne er sparsomme, – her vil konkurrencen være høj og flere arter vil kunne vinde fodfæste grundet deres specielle tilpasninger til den større mangfoldighed af ressourcetilgange.

Vores elskede klode har bestået i 4,7 milliarder år og har huset liv i lidt mere end 3,8 milliarder år. Først for 542 millioner år siden opstod det lidt mere avancerede liv. Arter kom og gik og af alle de arter, der har levet på Jorden er mere end 99% uddøde – ikke mindst grundet de 5 tidligere masseuddøen. Uden den sidste for 66 mio. år siden var mennesket næppe opstået. Men først for ca. 2 mio. år siden lærte en af vores tidligste forfædre, Homo habilis at udvikle redskaber og tog dermed de første dramatiske trin på vejen frem mod de afgørende aftryk, som vi mennesker har sat på jorden. Op gennem jægerstenalderen blev vi bedre og bedre til at udnytte arterne omkring os, hvor end på jorden vi befandt os. Mange faktorer peger i retning af, at vi allerede den gang har haft stor betydning for mange arters uddøen. Det var dog først med udviklingen af landbruget for ca. 10.000 år siden, at vores påvirkning af naturen ikke kun begrænsede sig til udnyttelse og rovdrift på arter, men at vi i langt større målestok påvirkede, ikke bare arter, men også habitater og økosystemer og derigennem indirekte ødelagde levesteder for langt flere arter.

Vi fylder meget og kommer til at fylde meget mere. I begyndelsen af det 19. århundrede rundede vi 1 milliard mennesker. I de glade 60’ere var vi på 3,5 milliarder og i dag har vi passeret 7,8 milliarder. Langt de fleste sygdomme, som rammer mennesket, stammer fra vilde dyr og hører under betegnelsen zoonoser. En stadig stigende befolkningstæthed og øget forbrug af vilde dyr, øger dermed spredningen af sygdomme fra vilde dyrearter til mennesker. Corvid-19 er seneste eksempel. Det er en alvorlig tendens, der med al sandsynlighed må forventes at forværres i årene fremover, grundet befolkningstilvækst, stigende antal metropoler, dårlig madhygiejne, øget ulighed og fattigdom. Med pres på naturen som følge. Netop på denne baggrund blev de 17 verdensmål defineret og enstemmigt vedtaget på FNs generalforsamling i 2015. Det er 17 meget klare mål, som jeg inderligt håber at vi alle tager meget alvorligt.

Den gode nyhed er at klodens procentvise befolkningstilvækst er faldende og vil nærme sig 0,1% i 2100. Til den tid vil vi til gengæld være 11 mia. mennesker på Jorden. I dag er der tre byer med mere end 25 mio. registrerede indbyggere (Tokyo i Japan, Jakarta i Indonesien og Delhi i Indien). I 2100 vil dette tal være steget til 28 byer (inkl. 10 byer med over 50 mio. indbyggere) med Lagos i Nigeria, som den største, med mere end 88 mio. indbyggere.

Hvad skal vi så gøre?

Vi skal erkende og acceptere, at vi ikke kan leve uden vild natur, og at der i alarmerende grad bliver mindre af den for hvert år. Vi skal have så meget gift væk fra vores hylder som muligt, vi skal væk fra det landbrug, der kun er rentabelt med økonomisk støtte, og vi skal anerkende at resultatet er: merarbejde og dyrere varer. Værdien af vild natur på de ikke rentable jorde er langt større end det økonomiske udbytte af en forceret udnyttelse af naturen. En ressource skal ikke kun opgøres i dens handelsværdi her og nu. Med i værdien skal tages højde for de omkostninger og ressourcer, der skal til for at genetablere de tabte naturværdier. Vi skal finde en mere nuanceret måde at værdisætte varer på. Man kunne fx indføre en CO₂-og pesticidafgift på varer. Økonomi er nu en gang den mest effektive måde at styre vores forbrug på.

Vi skal beskytte og skabe mere vild og sammenhængende natur til gavn for biodiversiteten, som rummer værdier vi ikke kan være foruden. Hvis det gøres klogt, behøver det ikke gå ud over vores fødevareproduktion, men vi kommer ikke uden om, at vi skal justere på vores spisevaner. Verden producerer allerede fødevarer nok til at mætte 9 mia. mennesker og vi er pt. ”kun” 7,8 mia. Der smides med andre ord mad væk der kunne fjerne sult. Genbrug skal være trendy. Alene klodens tøjproduktion sviner mere end fly og skibstrafikken til sammen! Vi skal øge genanvendelsen af ressourcer, og konvertere så meget som muligt af den fossile energi til vedvarende energi. Transportsektoren skal elektrificeres.

Vi skal, sideløbende med etablering af vildeskov, skabe gode produktionsskove, som kan understøtte en øget brug af træ i byggebranchen. Brug af træ, skabt på bæredygtig vis, er en hel naturlig måde at binde og lagre CO₂ på. Vi skal helt basalt efterleve de 17 verdensmål, og derigennem sikre basale livsnødvendigheder for klodens befolkning i respekt for vores medskabninger. Vi skal genfinde naturen i os selv. Vild natur er det billigste af vedligeholde. Vi skal bare holde fingrene væk. Men vi skal sikre at invasive arter (den 5. største trussel mod biodiversiteten) ikke ødelægger den unikke lokale balance, som eksisterer i stor stil overalt på kloden. Vild natur er ikke kun godt for miljøet, den er også god for fysikken, og den mentale sundhed – her er der rigtig mange penge at spare, og vi har ikke råd til andet.

Thomas Bjørnebo Berg, Seniorforsker Ph.d., samlings- og udstillingsansvarlig, Naturhistorisk Museum Naturama, Svendborg, november 2020