Polarhare

Her kan du lære meget mere om polarharen

Polarhare

Lepus arcticus

 

Polarharen er stor nok til at være hvid året rundt!

 

Snehvid om sommeren. Polarharen er nært beslægtet med sneharen, men adskiller sig fra denne ved at beholde sin hvide farve sommeren igennem. I Arktis er sommeren kort og hektisk, og der vil i de fleste områder ligge små sneansamlinger, ikke mindst i højderne. Polarharens hvide pels vil om sommeren netop ligne sådan en sneklat i skyggesiden af en stor sten.

 

Tundraboer. Polarharen holder til på den arktiske tundra og i bjergene.

 

Overlevelse på højt niveau. Polarharen er meget nøjsom og kan specielt i dagtimerne ses højt til vejrs på nærmest vegetationsløse bjergskråninger mellem klippeblokke. Trods midnatssol venter den til nattetimerne med at begive sig nedad bjerget og søge føde. Polarharen lever uden for parringstiden adskilt eller i mindre grupper. Om vinteren kan de samles i store flokke på op mod hundrede dyr. Snedriver kan bruges som skjul i hårdt vejr, hvor haren graver sig en gang ind i driven.

 

Kick-boksning. Under parringssæsonen ses harerne i kampe der kan minde om kick-boksning. Hoppende rundt på bagbenene langer de ud efter hinanden med forpoterne og sparker med i spjæt bagud med bagpoten. Hunneren kan blive medtaget af medfarten fra bejlernes side

 

Polarfreak. Polarharen er udbredt i Højarktisk. Den findes i det vestlige Alaska og arktisk Canada, mod syd ned til New Foundland. I Grønland findes den det meste af landet med undtagelse af Melville Bugten og området mellem Kap Farvel og Scorebysund på østkysten.

 

Ser verdenen fra dag ét. Polarharens unger fødes i perioden juni-juli og består af et kuld på 5-8 unger. Ungerne er pelsklædte og har åbne øjne fra første dag. Slægtninge længere mod syd får knapt så mange unger i et kuld, til gengæld kan de få flere kuld om året..

 

Kan den leve af sten? Polarharen er meget nøjsom, og kunne se ud som om den kunne overleve ved at spise sten. Dens føde derfor bredspektret og består derfor blandt andet af pionerplanter som fjeldvalmuer, pil, rypelyng. Også urter og græsser udgør en væsentlig andel af dens føde.

 

Viste du

Den voksne polarhare er så stor at den kun yderst sjældent havner som bytte for polarræven. Vægtmæssigt er den polarræven overlegen.

 

Planteæder Han og hun
Vægt 3,5-5 kg
Kropslængde 50-60 cm
Halelængde 4-6 cm
Drægtighedsperiode 50 dage
Diegivning 21 dage
Unger 5-8 unger en gang om året
Kønsmoden 1 år
Alder Op til 5 år
Føde Pil, rypelyng, fjeldvalmue
Fjender Polarulv, Sneugle, Jagtfalk, (som unger: polarræv og lækat)

 

 

Thomas Bjørnebo Berg
Seniorforsker ved Naturama
Thomas Bjørnebo Berg´s forskningsområde er Populationsøkologi, med fokus på landpattedyr og specielt smågnavere. Pt. kører Thomas et forskningsprojekt om hasselmusens rummelige habitatudnyttelse på Sydfyn og har arbejdet med terestriske økosystemer i Arktis siden 1992, specielt med fokus på halsbåndlemmingen. Thomas Bjørnebo Berg er ligeledes Formand for Dansk Pattedyrforening.