Polarræv

Her kan du lære meget mere om polarræven

Polarræven

Alopex lagopus

 

Alene. Polarræven udgør sin egen slægt (Alopex) og optræder kun som en art (lagopus)

 

Med uldsokker. Polarræven er noget mindre end dens røde slægtning, rødræven. Den forekommer i to farvevarianter, en mørk og en hvid. Den mørke kaldes også blåræv, da vinterpelsen kan have et blåligt skær. Som andre arktiske pattedyr har polarræven mindsket sin overflade ved at have et mindre snudeparti og ører samt pels mellem trædepuderne for at mindske varmetabet. Underulden er tæt og dækket af lange bløde dækhår.

 

Mørk og hvid i skøn forening. Den mørke er mørk året rundt. Den hvide er hvid om vinteren, men er om sommeren mørk i hovedet, på ryg, hale og ben, kun bugen og indersiden af ørerne har lys pels. De to farvevarianter kan sagtens blandes og vil i en blanding mellem en ren mørk og en hvid give mørkt afkom, da den mørke farve dominerer over den hvide.

 

Det frie liv. Polarræven strejfer vidt omkring i vintermåderne og er ikke nødvendigvis bundet til samme sted vinteren igennem. I områder med ringe jagttryk kan polarræven, som sin røde slægtning, ses tæt på menneskelig bebyggelse. Om sommeren opsøger polarræven et gravkompleks. Det kan være et den anvendte sidste år, eller et der har ligget ubenyttet hen i flere år. Gravkomplekset benyttes til ynglehi.

 

Med poterne på permafrost eller havis. Polarræven lever på tundraen, i nordlige bjergområder over trægrænsen og langs de arktiske kyster. De kan ses langt ude på havisen i sporene efter isbjørn i håbet om at få del i resterne af en ringsæl. Den mørke variant er hyppigere ved kysterne især nær fuglefjelde, mens den hvide oftest forekommer i indlandet. Selv på en lille 2 km2 ø mere end 30 km fra fastlandet opfostrede en polarrævefamilie seks hvalpe på hvad de kunne finde og fange i kystzonen omkrg øen.

 

Æg og smågnavere. Polarræven er som andre arter i hundefamilien altædende (omnivorer). Dens foretrukne føde er smågnavere (lemminger), æg, unger af fugle og andre pattedyr, bær, insekter, fisk og ådser. I sommerperioden med rigeligt føde, opbygges fødedepoter.

 

 Parringen finder sted i februar-april og ungerne fødes 52 dage senere i et ynglehi (gravkompleks). Alt afhængig af tævens (hunnens) ernæringstilstand fødes en kuld på op til 12 hvalpe. Som hos andre rovdyr er hvalpene blinde og hjælpeløse når de fødes. Først i en alder af tre-fire uger begynder de så småt at komme ud af boet og udforske de nærmeste omgivelser. De begynder i en alder af tre måneder at forlade ynglehiet på egen hånd og bliver herefter mere selvstændige.

 

Polarræven er udbredt rundt om hele polhavet i tundra- og alpine områder.

 

Vidste du

Polarrævens pels er den bedste bland alle pattedyr. Pelstykkelsen stiger med 200% fra sommer til vinter  Når dyr fryser øger de stofskiftet for at producere mere varme. Polarrævens stofskifte øges først ved -50ºC, og kan overleve temperaturer ned til -80ºC.

 

Fakta

Kødæder Hun og han
Vægt 1,4  – 9 kg
Kropslængde 48 – 68 cm
Halelængde 25 – 43
Unger 6 – 12 (1-25)
Fødselsvægt 57 g (gennemsnit)
Drægtighedsperiode 52 (49-57) dage
Diegivning 2-4 uger
Kønsmoden 10 måneder
Alder 3-5 år (op til 16 år i fangeskab)
Føde Æg, lemminger (smågnavere), ryper, småfugle, bær

 

 

Thomas Bjørnebo Berg
Seniorforsker ved Naturama
Thomas Bjørnebo Berg´s forskningsområde er Populationsøkologi, med fokus på landpattedyr og specielt smågnavere. Pt. kører Thomas et forskningsprojekt om hasselmusens rummelige habitatudnyttelse på Sydfyn og har arbejdet med terestriske økosystemer i Arktis siden 1992, specielt med fokus på halsbåndlemmingen. Thomas Bjørnebo Berg er ligeledes Formand for Dansk Pattedyrforening.