Naturen er i fokus

Svendborgs Insektbuffet

Biodiversiteten i Danmark er under pres, men heldigvis er mange initiativer i byerne blomstret op, hvilket har bremset tilbagegangen af arter i byerne og vendt udviklingen.

 

Det handler om at skabe plads til insekterne

Svendborgs insektbuffet er et fælles initiativ til at sætte fokus på øget biodiversitet i Svendborg. Med hjemmehørende vilde arter af blomster, urter og buske kan vi understøtte en rigere mangfoldighed af insekter og fugle.

De første skridt:

Langs Naturama's bygning anlagde vi allerede i 2020 en blomstereng med hjemmehørende engblomster. Disse har hen over hele sommeren og helt frem til begyndelsen af december haft blomster i flor. Efter de sidste blomster er afblomstret kommer tiden hvor arealet skal slås. I 2021 vil arealet ud for det gamle Svendborg Zoologiske Museum blive anlagt med tre forskellige felter, som hver i sær vil illustrere forskellige resultater.

 

Felt 1:   Her vil vi blot stoppe med at slå det eksisterende græs, og lade det vokse vildt. Det bliver et fint indblik i hvordan græsset kommer til at se ud, når det blomstrer og står og vejrer i vinden. Her vil biodiversiteten ikke stige. Men det bliver et rigtig kønt syn.

Felt 2:  Her fjerner vi de øverste 20 cm af tørven og blander sand i. Dette gør vi for at fjerne en stor del af den frøbank, der ligger i jorden og for at mindske næringsindholdet i jorden. Næringsrig jord favoriserer nemlig enkelte arter, som er gode til at udnytte næringsstofferne på bekostning af andre mere specialiserede arter. Planterne, som vokser på dette felt, vil være afhængig af hvilke frø, der har ligget under den tørv vi har fjernet, samt hvilke frø, der kommer flyvende med vinden eller bliver tabt af fugle.

Felt 3:   Her laver vi samme behandling som i Felt 2 med den tilføjelse at vi sår hjemmehørende engblomster.

Fælles for alle felter er at de i slutningen af efteråret bliver slået med le eller anden metode, der klipper planterne af. Der må ikke bruges plæneklipper eller buskrydder, da denne metode slår planerne i stykker og dermed efterlader plantemateriale på feltet. Efter slåning skal planterne ligge i 14 dage for at sikre at frøene er faldet af, hvorefter plantematerialet fjernes for ikke at blive til næringsstoffer det følgende år. Det gælder med andre ord om at holde næringsstofindholdet i jorden nede for at give plads til konkurrencen mellem plantearterne.

 

Udfordringen ved anlæg af sådanne engfelter er, at der bliver et konstant pres fra kulturplanter i de omkringliggende områder. Denne effekt vil kunne ses langs yderkanterne af feltet. Derfor er anbefalingen at man anlægger feltet så stort som muligt og hellere ét stort end flere små. Jo mindre området er, desto større er risikoen for, at det bliver ”overtaget” af de kulturarter, der kommer fra plænerne omkring feltet.

En insektbuffet kan i princippet anlægges under alle lysforhold. Forskellige plantearter kan udnytte forskellige lysintensiteter. Men ønsker man en blomstereng skal stedet være lysåbent (som en eng).

Du får et godt startpunkt, hvis dit valg af området i forvejen er næringsfattigt. Sandet jord er langt bedre end lerjord. Du kommer bedst fra start ved at være omhyggelig med anlægsfasen.

  • Udlæg så stort et sammenhængende område som muligt. Det gør den naturlige dynamik stærkere og selvopholdelsesdriften større (mindre arbejde fremover).
  • Anlæg engen i april-maj
  • Fjern de øverste 20cm af tørven/jorden
  • Fyld 10 cm sand oven på jorden.
  • Herpå udsås blomsterengblandingen.
  • Der vandes hyppigt i spiringsperioden.
  • Færdige blandinger har både græs og engblomster. Græsarterne her er langsomt voksende og kan tåle tørke. Ønsker du selv at sammensætte din blomstereng blanding, fx med blomsterfrø du selv har indsamlet, skal valget af enggræsserne være fx rødsvingel, stivbladet svingel og rød hvene. Almindeligt plænegræs kan ikke bruges, da det vokser alt for kraftig og vil kvæle engblomsterne. Har du adskilt blomsterfrø og græsfrø skal græsfrøene sås først og oven på disse spredes blomsterfrøene. Beregn 1 kg græsfrø og 500 g engblomsterfrø til 50-100 m2.

Efter afblomstring i oktober/november slås engen med le. Den nyslåede eng ligger med ”høsten” på jorden i ca. 14 dage, så frøene kan falde af, hvorefter engen rives og det afrevne bortskaffes. Det kan med fordel blive en del af en kompostbunke.

Disse er gode engblomster til vild blomstereng

  • Knopurt
  • Kornblomst
  • Valmue
  • Bellis
  • Vejbred
  • Storkenæb
  • Engelskgræs
  • røllike
  • Rød- og hvidkløver
  • Gåseurt
  • Gul snerre
  • Okseøje
  • Vild merian
  • Vild kørvel
  • Mælkebøtte
  • Kamille
  • Blåhat
    Forglemmigej
  • Marguerit

Græsser

  • Hjertegræs
  • Rød svingel
  • Stivbladet svingel
  • Rød hvene