Rødmus

Her kan du lære meget mere om rødmusen

Rødmus

Clethrionomys glareolus

 

En speciel studsmus

 

Tænderne er nøglen. Rødmusen har en længere hale end kroppen og ørene er ikke mere eller mindre skjult i pelsen, som det er kendetegnet hos de andre studsmus. Det er dog dens tandsæt, der har betydning for den systematiske placering. Tænderne har emalielister og er ikke så skarpe som hos andre mus, hvilket afspejler sig i dens fødevalg. Pelsen er rødfarvet og har en skarp skillelinje til bugens lyse side.

 

Ses ofte. Modsat andre studsmus foretrækker rødmus ung skov med åben buskvegetation, gerne med brændenælder, hindbær og brombær. Den er dog også meget almindelig i haver og parker. Den ses tit, da den er meget lidt sky, og aktiv dag og nat.

 

En rigtig klatremus. Som hasselmusen klatrer den godt og finder ofte føden oppe i buske og træer. Rødmusen kan til en vis grad konkurrere om føden med halsbåndmusen, men de optræder sjældent i store antal på samme tid. De voksne rødmus er territoriale, men tager ikke notits af ungdyr, da disse ikke lugter som seksuelt aktive voksne. Ungdyr kan få undertrygt deres seksuelle udvikling ved høje bestandstætheder, ind til de kommer til områder med færre dyr per ha.

 

Fra Pyrenæerne til Polarcirklen. Rødmusen findes over det meste af Europa. Den er almindelig forekommende i Danmark, men mangler på Bornholm og andre mindre øer.

 

God frøsætning giver mange mus. Drægtighedsperioden er lidt kortere (18 dage) end hos ægte mus, og der er mellem 4 og 5 unger i kuldene. I føderige år med masser af agern og bog kan ynglesæsonen, der normalt strækker sig fra april til september strække sig til at omfatte hele vinteren. Masseforekomst af rødmus følger derfor oftes et godt frøsætningsår hos eg og bøg. Bestandstætheden kan nå op på 125 voksne rødmus/ha.

 

Tænderne er ikke til græs og urter. Rødmusen adskiller sig fra andre medlemmer af studsmusfamilien ved ikke at spise så meget græs og urter. Tænderne er derfor ikke så skarpe. Føden består mest af knopper, unge skud, frø, og frugter. I år med mange rødmus kan de gøre betydelig skade i træbeplantninger, ved at gnave bark. Modsat markmusene gnaver de ikke barken væk ved foden af træet men starter med at gnave barken i grenvinklerne. Om efteråret opbygges betydelige forrådsdepoter for vinteren.

  

Viste du at

Rødmusen kan forekomme i musseår der minder om de kendte lemmingår fra det nordlige Skandinavien.

 

Planteæder Han og hun
Vægt 15-40 g
Kropslængde 7-11,2 cm
Halelængde 2,5-6 cm
Drægtighedsperiode 17-20 dage
Digegivning 17-21 dage
Unger 1-11 dage
Fødselsvægt 1,9 g
Kønsmoden 4 måneder
Alder 1-2 år, (i fangeskab op til 5 år)
Føde Bær og frug, frø og knopper
Fjender Rovfugle, ræve, mårdyr, slanger

 

 

 

Thomas Bjørnebo Berg
Seniorforsker ved Naturama
Thomas Bjørnebo Berg´s forskningsområde er Populationsøkologi, med fokus på landpattedyr og specielt smågnavere. Pt. kører Thomas et forskningsprojekt om hasselmusens rummelige habitatudnyttelse på Sydfyn og har arbejdet med terestriske økosystemer i Arktis siden 1992, specielt med fokus på halsbåndlemmingen. Thomas Bjørnebo Berg er ligeledes Formand for Dansk Pattedyrforening.