Mosegris

Her kan du lære meget mere om mosegrisen

Mosegris

Arvicola terrestris

 

Mosegrisen kaldes også vandrotten, men den har lige så lidt til fælles med rotten som får har med geder.

 

Lidt af en studsmus. Mosegrisen er en stor studsmus. Modsat rotten er mosegrisen lavbenet, med små ører der forsvinder i pelsen. Halen er pelsklædt.

 

En rigtig udvandrer. Mosegrisen har bredt sig fra fugtige enge og moser til selv tørre områder. Grundene hertil ligger fortrinsvis i at de fugtige områder er blevet drænet, og at mosegrisen har en utrolig tilpasningsevne

 

Forskellige økotyper. Mosegrisens evne til at tilpasse sig både fugtige vandnære miljøer og tørre områder har skabt nogle økologisk adskilte typer, der også adskiller sig i deres levevis. Dyr langs vandløb benytter mere tid over jorden end dem der lever i tørre områder. Endelig findes der en gruppe der skifter mellem våde og tørre områder i henholdsvis sommer og vinterperioden.

 

Haveejernes skræk Mosegrisen anlægger udbredte gangsystemer med redekamre og forrådsdepoter der kan nå ned i 1,5 m dybde, og skaber som muldvarpen jordskud til stor irritation for haveejere. Jordskuddene er mere uregelmæssige end muldvarpens og har ofte en udgang i toppen af skuddet, hvorimod muldvarpen kun sjældent forlader gangsystemet. Redens placering kan dog også anlægges over jorden i vegetationen eller i bunden af en vandfugls rede, for eksempel af rørhøne, blishøne og lappedykker. Mosegrisen svømmer og dykker udmærket, og bruger bagbenene til fremdrift.

 

Bofællesskabet jordbunke. Mosegrisen deler habitat med muldvarpen og kan anvende hinandens gangsystemer. Mosegrisens skud ligger mere spredt end muldvarpens, hvis skud ofte tegner gangsystemets linieføring. Mosegrisen er et vigtigt byttedyr for ræv, hejre og rovfugle. Den bekæmpes vanskeligt, men lækatten kan effektivt bekæmpe en mosegrisbestand på øer, hvor lækatte ikke kan emigrere fra.

 

Der er for langt til Anholdt. Mosegrisen er udbredt over hele Europa, og i Danmark er der til stede over næsten hele landet, på nær fjerntliggende øer som Anholdt, Læsø, Samsø, og Bornholm. Sikre fund mangler stadig fra Lolland-Falster og Møn (CHECK Dansk Pattedyratlas)

 

Rødder er guf. Mosegrisen er ren vegetar og foretrækker i dens oprindelige habitat pileblade, dunhammer og unge skud af tagrør og søgræs. Mosegrisen optræden på fugle øer er derfor ikke nogen trussel for fuglene, nærmere tværtimod, da mosegris optræder på sølv- og stormmågers menukort. I bøge-, ege- og frugtbeplantninger kan mosegrisen gøre stor skade.

 

Selv med vinterforråd spiser mosegrisen ude. Mosegrisen opbygger et vinterforråd der kan rumme op mod 6 kg rødder, løg, og rodfrugter. Dette gør dog ikke at den holder sig fra at gnave rødder af f.eks. træer vinteren igennem.

 

Lidt af en rugemaskine. Mosegrisen lever solitært og opretholder territorier, hvor hannernes er de største og kan dække over flere hunners. En mosegrishun med unger er meget aggressiv over for artsfæller inklusiv områdets han. Yngleperioden starter i marts og løber ind i november. Straks efter at have sat et kuld på 4-8 unger er hunner parringsvillig og kan føde unger med 3-4 ugers interval. Ungerne kønsmodnes hurtigt (ca. 2 måneder gamle) og der kan være tre generationer på et år. I top år er der estimeret op til 1000 dyr per ha. Sådanne år optræder med 4-6 års mellemrum.

 

Viste du at

Mosegrisen stort set er umulig at komme til livs, men at den heldigvis er en vigtig brik i den biologiske mangfoldighed af rovdyr i de områder hvor den forekommer.

 

 

Planteæder Han og hun
Vægt 70-250 g
Kropslængde 12-22 cm
Halelængde 6,6-12,5 cm
Drægtighedsperiode 20-22 dage
Digegivning 14 dage
Unger 4-8 per kuld 2-4 gange om året (maks 7 kuld på et år)
Fødselsvægt 6 g
Kønsmoden 60 dage
Alder Op til 5 år
Føde Pileblade, dunhammer tagrør og søgræs, rødder, rødder og rodfrugtert
Fjender Rovfugle, ræv, mårdyr, hejre, måger m.f.

 

Thomas Bjørnebo Berg
Seniorforsker ved Naturama
Thomas Bjørnebo Berg´s forskningsområde er Populationsøkologi, med fokus på landpattedyr og specielt smågnavere. Pt. kører Thomas et forskningsprojekt om hasselmusens rummelige habitatudnyttelse på Sydfyn og har arbejdet med terestriske økosystemer i Arktis siden 1992, specielt med fokus på halsbåndlemmingen. Thomas Bjørnebo Berg er ligeledes Formand for Dansk Pattedyrforening.