Lille korsnæb
Loxia curvirostra
Korsnæbbene har et karakteristisk, kraftigt næb, hvis spidser krydser hinanden. Lille korsnæb, som er den almindeligste af korsnæbbene i Danmark. Hannerne har rødt hoved og bryst og rød ryg; hunnerne er tilsvarende gulgrønne. Stemmen kan ofte være et bedre kendetegn end fjerdragten. Fra både siddende og flyvende fugle af lille korsnæb høres et metallisk, vidtlydende kib-kib eller kyb-kyb. Fra især siddende fugle af stor korsnæb høres derimod et dybere, nasalt døb-døb.
I Danmark er lille korsnæb mest talrig i Jylland, specielt i de midtjyske hedeplantager. Også i Nordsjælland og på Bornholm, hvor der er en del granskov eller blandingsskov med mange grantræer, er den relativt hyppigt forekommende.
Næbbet er tilpasset til at åbne nåletræskogler, så frøene bliver tilgængelige. Efter en vinter med stor ynglesucces kan føderessourcerne blive knappe allerede i foråret, og det forekommer da, at lille korsnæb i stort tal udvandrer fra de skandinaviske nåleskove. I disse år kan lille korsnæb optræde invasionsagtigt herhjemme om sommeren
Lille korsnæb er udbredt fra Europa og østpå gennem Rusland og et bælte midt gennem Asien til Stillehavskysten samt i dele af Nordamerika. I Europa er den mest talrig i Sverige og Finland.
Lille korsnæb er speciel ved at yngle meget tidligt på året. Det forekommer, at den lægger sine æg allerede i december. Det skyldes, at der netop i den periode er flest modne granfrø, og da koglerne stadig er lukkede, er der ikke konkurrence fra f.eks. siskener, der ikke selv kan åbne koglerne. Bestandsstørrelsen svinger meget fra fra år til år afhængig af frøsætningen i kerneområderne
Lille korsnæb lever hovedsagelig af granfrø, men supplerer med frø af mindre fyrrekogler. Hvis der er knaphed på nåletræsfrø, kan den tage frø af forskellige urter eller kerner fra bær og mindre æbler. Dens næb er speciel tilpasset til at åbne grankogler, mens stor korsnæb med sit kraftigere næb særligt tager sig af fyrretræskogler. Lille korsnæb åbner som regel grankoglerne på stedet, mens de relativt små kogler af bjergfyr ofte bides af og transporteres bort og åbnes på jorden.
Viste du at kogler der er behandlet af lille korsnæb kan være svære at se at de er blevet tømt for frø i modsætning til kogler behandlet af stor flagspætte som hakker koglerne i stykker. Det er netop deres specialiserede næb der let kan fiske frøene ud uden at skulle fjerne dækskællet først.
| Planteæder | Han og hun |
| Vægt- | 28-40 g |
| Kropslængde | 16,5 cm |
| Vingefang | 27-30,5 cm |
| Rugeperiode | 13-16 dage |
| Opfostringsperiode | 16-25 dage |
| Unger | 1 kuld om året med 3-4 æg |
| Kønsmoden | 1 år |
| Alder | år |
| Føde | Frø fra nåletræer og urter, sten fra rønnebær |
| Fjender | spurvehøg |
Fugle ved sø og åMandag d. 8. juni 2020
Skovens fugleSøndag d. 31. maj 2020
Fugle ved sø og åLørdag d. 30. maj 2020
