Det døde træ i haven

Dødt træ giver liv i haven. Se filmen om livet i det døde træ her.
Venligst accepter marketing cookies for at se denne video

Afsnit 6

Det er ligeså naturligt, at et træ langsomt nedbrydes, som det er, at det vokser. Op mod 1/3 af skovens dyr og svampe er knyttet til træer, der nedbrydes.

For at fuldende naturens kredsløb i din have kan du f.eks. lade et dødt træ blive stående. Hvis det risikerer at falde ned i hovedet på dig, så sav det ned til en ufarlig højde. Træet vil så kunne være bolig for bl.a. mange flotte billers larver og flotte svampe, og bl.a. spætten vil søge føde i træet.

Lad evt. den smukke caprifolie eller vedbend vokse op ad det døde træ. Dødt træ giver også masser af liv, selvom det ligger på jorden, og lægger du f.eks. et par brændeknuder med den flade side nedad, får du et perfekt gemmested for bl.a. biller og salamandre, og det er altid spændende at vippe op og se, hvem der gemmer sig dernede. Go’ fornøjelse.

Emil Sanderhoff
Naturvejleder ved Naturama