
Naturama er Region Syddanmarks naturhistoriske museum, der ligger i Svendborg.
Velkommen til Naturama
Moderne naturhistorie, Nordiske dyr, naturens sammenhænge, underholdende aktiviteter, enestående samlinger, forskning, naturbevarelse, skoletjeneste og meget mere

Et moderne naturhistorisk museum
Naturama ligger centralt i hyggelige Svendborg og er Region Syddanmarks samt Fyns naturhistoriske museum.
Museet rummer forskellige udstillinger om Nordens dyr og natur, ligesom vi altid har et relevant program til vores gæster, hvor du kan udforske og blive klogere på naturen omkring dig.
Vi har også en aktiv skoletjeneste, agerer Naturens forsamlingshus, har inspirerende foredrag og rundvisninger, ligesom vi bedriver forskning og har en unik samling og viden om naturen.
Som gæst på Naturama får du en totaloplevelse med lys, lyd og film om den Nordiske natur. De mange udstillinger rummer blandt andet de nordiske dyr, Danmarks største æggesamling, de arktiske dyr, den gamle zoologiske afdeling samt udforsker den nære biodiversitet i udstillingen om den Eventyrlige Have.
Et hus fuld af oplevelser og gode minder
På Naturama kan du opleve kæmpe hvalskeletter, hundredevis af fugle, isbjørne, ulve og vildsvin. Caféen på museet byder på lækre madoplevelser for store og små. På de mange terrasser kan man nyde solen, og der er masser af plads til legende børn. Naturamas rundvisere står altid klar med gode historier, og der er altid spændende aktiviteter, se dagens program på hjemmesiden.
Fordybelse og leg
Museet rummer mange timers oplevelser for både store og små. Udstillingerne inviterer til fordybelse, hvor du kan gå på opdagelse i vores fascinerende naturs sammenhænge. Der er også leg og læring for børn i alle aldre i både udstillingen og aktiviteterne.
Børn under 18 år er gratis på Naturama.
