Der er PT ingen levende hasselmus i udstillingen - der arbejdes på en ny bestand som er på vej.

Forskning på Naturama

Naturama er et naturhistorisk museum, som er forpligtet via Museumsloven til at arbejde for bevarelsen af den danske naturarv samt til at offentliggøre forskningsresultater

 

Forskning

Forskningen ved Naturama relaterer sig til dyrs levesteder, habitat- og populationsøkologi.

Hasselmusen er helt centralt placeret i Naturamas forskning. Her står seniorforsker Thomas Bjørneboe G. Berg som leder af et tværfagligt nationalt forskningsprojekt i tæt samarbejde med Biologisk Institut og Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab begge på Syddansk Universitet (SDU).  Som et led i det er Zenia Henriksdottir Hansens Ph.d. projektet From Cuteness to Conservation: Using the Hazel Dormouse as a Model for Cross-Disciplinary Learning on Climate Change and Biodiversity Conservation. Projektet har tæt kontakt til Århus Universitet, Københavns Universitet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomiteer samt Dansk Pattedyrforening.

Igangværende projekter sker i samarbejde med Biologisk Institut på Syddansk Universitet, SDU, og Institut for Bioscience ved Århus universitet. Projekterne omfatter studier af hasselmus, halsbåndlemming, øvrige smågnavere, samt hus- og skovmår, specielt med relation til deres populationsdynamik og de faktorer der indvirkes herpå.

 

Naturama forsker også i formidling af naturvidenskab og samarbejder med Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik (SDU) samt Institut for Naturfagenes Didaktik (KU). Forskningen har bl.a. til formål at undersøge læring i uformelle læringsmiljøer.

Forskningen ved Naturama arbejder hovedsageligt i Danmark, men deltager også i forskningsaktiviteter uden for landets grænser. Projekter er tematisk baseret, og omhandler intra- og inter-trofiske interaktioner. Generelt arbejdes der med parametre, der er bestemmende for fugle og pattedyrs rummelige og tidsmæssige fordeling samt parametre, der relaterer sig til deres populationsdynamik. Internationalt samarbejder Naturama med forskere fra

  • Nature Research Centre (Lithuania)
  • Department of Primate Behavior and Evolution (Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology, Germany),
  • People’s Trust for Endangered Species (UK),
  • Department of Life Sciences and Systems Biology (University of Turin, Italy),
  • Institut für Tierökologie und Naturbildung (Germany)

Naturama tilbyder ekstern vejledning til gymnasiestuderende samt universitetsstuderende på bachelor-, kandidat- og Ph.d. niveau.