Bliv naturpilot på Naturama

Vil du gå til natur?

Et gratis tilbud til unge mellem 14 og 18 år

Er du mellem 14 og 18 år? Elsker du naturen? Så kan du blive Naturpilot!

Naturpiloter er med til lidt af hvert: Dissektioner, de lærer om plastik i naturen og om konsekvenserne af forurening og om krybdyrenes spændende tilpasninger, når du møder dem helt tæt på, på museet. Måske skal du med på marsvinesafari eller en tur i skoven og lære om skovens betydning for klimaet og meget meget mere.

”Naturpiloter” drives af jeres nysgerrighed. Det betyder, at holdet i fællesskab lægger en plan for, hvad vi vil arbejde med, og blive klogere på. Måske er I som hold, nysgerrige på klima og energi, og så kan det være vi skal arbejde med emner som vedvarende energi, biogas eller solceller. Måske er I mere optagede af dyr og økosystemer, og så kan det være vi skal kigge nærmere på biodiversitet, biotopundersøgelser og dyrevelfærd. I bestemmer!
Projektet er støttet af Villum Fonden fra en pulje med fællestitlen ”Science i fritiden”. Målet med puljen er at gøre det sjovt og virkelighedsnært for børn og unge at integrere science i deres hverdag og lave science-aktiviteter med venner og familie i fritiden. Derfor tilbydes forløbet gratis for alle.

Forløbet er en gang om ugen, efter skoletid, i 8 uger. Vi satser på at starte i slut oktober eller så vi kan få mest ud af naturoplevelserne. Tilmeld dig til Projektleder Stine Rasmussen – stine@naturama.dk

Kontakt formidler og projektleder

Stine Rasmussen tlf. 2175 3466

Stine Rasmussen Stine@naturama.dk