
Én på opleveren!
Skoletjenesten
Nedenfor finder du vores spændende og lærerige undervisningsforløb.
Vi glæder os til at tage imod jer!

Kender du dyrene i Danmark?
Pris: 460 kr.
Varighed: 45 min.
Klassetrin: Daginst. – 3. klasse.
Kan en ugle dreje sit hoved hele vejen rundt? Findes der hvaler i Danmark? Og hvad med ulven – er den tilbage i den danske natur? Naturama tager jer med rundt i udstillingen og fortæller om forskellige dyr fra den danske natur. Der lægges vægt på den gode fortælling, og vores guide er klar til at svare på alle jeres gode spørgsmål.
Mød Naturamas levende dyr
Pris: 460 kr.
Varighed: 45 min.
Klassetrin: Daginst. – ungdomsudd.
Vidste du at Naturama har 28 forskellige arter af levende dyr!
Kom helt tæt på dyrene, når vi tager dem ud af deres bure. I kan fx møde vores albino kongepyton, verdens tungeste vandrende pind eller en af de giftigste øgler i verden! Imens fortælles om dyrenes fantastiske evne til individuelt at tilpasse sig forskellige miljøer.
Naturundersøgelser til lands og til vands
Pris: 1.500 kr.
Varighed: 3 timer.
Klassetrin: 1. klasse – 10. klasse.
Lad eleverne blive feltbiologer for en dag, når vi tager på felttur for at undersøge naturen omkring os.
Undervisningen tager sit udgangspunkt i et nærtliggende naturområde, hvor vi leder efter forskellige arter, der lever i og omkring en lille sø.
En varmere klode
Pris: 460 kr.
Varighed: 45 min.
Klassetrin: 2. klasse – 10. klasse.
Tag med på opdagelse i Naturamas arktiske samling og bliv introduceret til det arktiske dyreliv, samt de udfordringer en varmere klode giver dem.
Anatomi og fysiologi
Pris: 850 kr. + 130 kr. pr. organsæt.
Varighed: 1,5 – 2 timer.
Klassetrin: 2. klasse – ungdomsudd.
Hvordan er pattedyr egentlig kommet til at se ud, som de gør i dag?
Giv eleverne “én på opleveren” og lad dem få “hands on” erfaring med dissektion, når vi i dette forløb tager jer med gennem pattedyrs anatomi.
Hvalernes verden
Pris: 460 kr.
Varighed: 45 min.
Klassetrin: 3. klasse – ungdomsudd.
Hvaler er pattedyr ligesom os. De har to lunger, et åndehul, men de lever hele deres liv i vandet. Hvordan hænger det sammen? Naturama tager jer med under overfladen og ser på hvalernes fascinerende evolutionshistorie.
Naturama rundt
Pris: 460 kr.
Varighed: 45 min.
Klassetrin: 4. klasse – ungdomsudd.
Når du booker en rundvisning med Naturamas formidler, kommer klassen på en rejse gennem Naturamas permanente udstilling.
Tidsrejsen
Pris: 460 kr.
Varighed: 45 min.
Klassetrin: 6. klasse – 10. klasse.
Lad Naturama tage jer med på en rejse tilbage i tiden!
Gennem arbejdet med begrebet “tid” præsenteres eleverne for jordens geologiske udvikling. Vi bliver klogere på jordens forskellige tidsperioder, jordens indre opbygning, forskellige jordlag, fossiler og udviklingen af forskellige dyregrupper.
Gratis bustransport
Det er supernemt at komme til Naturama.
Skoler og institutioner på Fyn og Langeland kan tilmed køre gratis med Fynbus. Læs mere om muligheden for gratis transport her.
Langelandsområdet
Fra Bagenkop: Bus 861 og 912 til Svendborg. (Kører én gang i timen om morgenen).
Fra Rudkøbing Bus 900A og 861 til Svendborg (Kører hver halve timen om morgenen).
Odenseområdet
Tag Svendborgbanen eller Fynbus:
Se Fynbus’ regler for gratis transport for skoler i Odense her.
Nyborgområdet
Bus til Svendborg: 800A og 900A (Kører ca. hver halve time.)
Midtfyn
Fra Ørbæk: Bus til Svendborg: 162 og 920.
Fra Ringe: Tag Svendborgbanen.
Faaborgområdet
Bus til Svendborg 800A (Kører ca. hver halvtime.)
Sådan finder I Naturama
Når I lander ved busterminalen i Svendborg, er der ca. 500 m / 10 minutters gang via denne rute til Naturama - (se luftfoto.)
- I lander på Toldbodvej. Her ligger busterminalen.
- Kryds Tolbodvej ved fodgængerfeltet ved hotel Garni
- Drej til højre af Hulgade og følg den til vejen slutter (150 m)
- Kryds Møllergade og tag Bagergade
- Gå 100 meter ad Bagergade og drej til højre og tag Skolegade. Forenden af Skolegade finder i Naturama.

Kontakt
Søger du svar på spørgsmål til et undervisningsforløb, kan du kontakte Rune.
Rune Kristensen
Tlf. 21 15 44 97 (telefontid: mandag og fredag kl. 09-14)
E-Mail: skole@naturama.dk
