Billetter, rundvisninger, levende dyr
Velgørenhedspuljen
Ansøg velgørenhedspuljen
Ansøg om midler i Fjord&Bælt – NATURAMAs velgørenhedspulje til realisering af en uovertruffen oplevelse.
Naturama og Fjord&Bælt har til mission at gøre alle uanset alder interesseret i naturen og dermed bevarelsen af den. Vi ønsker at gøre forskning af naturens fascinerende verden tilgængelig og forståelig for alle.
Naturama og Fjord&Bælt udlodder sammen hvert år ”1000 fribilletter”, ”2 x rundvisning” og ”2 x mød med et levende dyr” til etablerede foreninger og almenorganisationer, som arbejder med at forbedre vilkårene for udsatte personer med en målsætning for, hvordan vilkårene for denne sårbare målgruppe kan forbedres.
Der kan søges pr. kvartal og ansøgningerne vil blive besvaret i den rækkefølge, vi modtager dem. Ved positivt svar kan vi desværre ikke garantere, at vi kan imødekomme det ønskede antal fribilletter, men prøver at tilgodese så mange ansøgere som muligt.
Hvad kan der søges til:
- Entrébillet
- Rundvisning (udloddes 1xrundvisning pr. sted pr. år.)
- Mød et levende dyr (udloddes 1 møde pr. sted pr. år.)
- Billetter til foredrag
Hvornår kan puljen søges:
- Deadline 1: 1. marts 2024 – svar 14. marts 2024
- Deadline 2: 1. juni 2024 – svar 14. juni 2024
- Deadline 3: 1. september 2024 – svar 14. september 2024
- Deadline 4: 1. december 2024 – svar 14. januar 2025
Hvilket antal fribilletter kan der søges:
- Der er ikke et max. på antal ansøgte fribilletter.
- Der kan max. ansøges om 20 foredragsbilletter.
- Der kan max. ansøges 1 gang om året pr. etablerede forening og
almenorganisation.
Kriterier:
- Vi lægger vægt på en kort beskrivelse af jeres grundlæg for at ansøge.
- At ansøgningen afdækker, indtænker og tager hensyn til forskellige personlige hensyn og ønsker med henblik på at styrke en mangfoldig deltagelse i besøget.
Hvem kan ikke søge:
- Privatpersoner, institutioner, skoler og hjemmeskole.