Halsbåndlemming
Dicrostonyx groenlandicus
Hvid vinterpels og dobbeltklo. Lemminger er hamsterstore gnavere i familie med studsmusene (f.eks. markmus). De er udbredt hele vejen rundt om det nordlige ishav. For at mindske varmetabet reducerer de deres overflade ved at have små ører og kort. Som den eneste gnaver skifter halsbåndlemmingen i oktober-november sommerdragten ud til en hvid vinterpels og anlægger en dobbeltklo på 3. og 4. fortå. Dobbeltkloen er en bruskforstærkning under neglen, der beskytter denne under vinterens gravearbejde under sneen. I juni skifter de tilbage til sommerdragtens karakteristiske tegninger med det lyse halsbånd og dobbelkloen forsvinder efter det hårde slid.
Halsbåndlemmingen hører hjemme på tundraen hvor den har sommer og vinterkvarterer. Sommeren tilbringer den på tør bund, der bliver hurtig snefri om foråret. Her graver den sine underjordiske gange med redekamrer og latriner (”wc”). Vinteren tilbringer den i de områder der tidligt dækkes af sne (typisk langs lægivende terrænelementer, som skråninger og større sten). Den kræver et godt solidt snedække der ikke ødelægges af vinterstorme. Under sneen bygger den reder af græs og blade.
En arktisk specialist. Halsbåndlemmingen er en arktisk specialist, som har tilpasset sig de barske forhold langs Alaskas, Canadas og Nord- og Nordøstgrønlands kyster. På de nordligste canadiske øer samt i Grønland er den eneste repræsentant for gnaverfamilien.
Tundraens hamburger. Lemminger er kendt for dramatiske bestandssvingninger. Disse svingninger påvirker i høj grad dynamikken i tundraens økosystem og i særdeleshed ynglesuccesen hos de rovdyr der lever af lemminger. Hvilket gør lemmingen til en nøgleart i det arktiske økosystem.
Under og over jorden. Om sommeren lever halsbåndlemmingen i gange under jorden. Gange kan benyttes år efter år. En lemming benytter 5-10 gangsystemer. Om vinteren bygges en kugleformet rede af græs og blade oven på jorden. Disse reder ligger som små høstakke på tundraen, og genbruges ikke.
De største lever bedst. Han og hun danner ikke par, men har overlappende levested. De mest dominerende hunner besætter de bedste steder med god beskyttelse og rig vegetation. De dominerende hanner har de største områder (op til 10.000 m2) som kan overlappe flere hunners levesteder.
Fra 2 til 128 på et halvt år
Halsbåndlemmingen går ikke i dvale om vinteren, men forbliver aktiv året rundt. Så snart lyset vender tilbage kan de begynde at yngle under sneen. Drægtighedsperioden er på blot 21 dage og ungerne kønsmodnes i en alder af 4 uger. I gode år (opgangsårene) kan en hun få op til 3 kuld unger. Dette giver et fantastisk vækstpotentiale for populationen og 2 lemminger kan således teoretisk blive til mindst 128, hvis ingen bliver ædt inden jul.
Foretrækker pil og rypelyng
Halsbåndlemmingen er ingen kostfornægter, men har sine klare præferencer for arktisk pil og rypelyng. Det er begge hårdføre planter der er udbredt i hele dens udbredelsesområde. Om sommeren spiser den dog stort set alt, hvad der vokser omkring sommerboet.
Vidste du
Walt Disneys fremstilling og filmatisering af lemmingers påståede selvmord har ikke noget med virkeligheden at gøre. Optagelserne som viser ved at de kaster sig ud fra klipper og drukne sig i havet, er baseret på studie- og iscenesatte optagelser med mere end 1000 lemminger.
Fakta:
| Planteæder | Han og hun |
| Vægt | 30-120 g |
| Kropslængde | 10-16 cm |
| Halelængde | 1-2 cm |
| Unger | 1-11 unger, 2-3 gange om året |
| Fødselsvægt | 3,5-4 g |
| Føde | Buske, urter, græsser og halvgræsser |
| Fjender | Lækat, polarræv, Sneugle, Lille kjove |
