Kommende arrangementer:

3. april 2025 kl 19:00: TALK

Naturen – Går det HELT ad H til?

Naturama sætter rammen for en unik og inspirerende aften om menneskets rejse fra evolution til innovation med den anerkendte konservator Abdi Hedayat og den skarpe naturformidler Lene Sanderhoff.

Om Abdi Hedayat

Abdi Hedayat er passioneret konservator med rødder i Naturama. Han bevarer vigtig viden om vores fælles natur- og kulturarv og er selvproklameret nørd, med Charles Darwin, Niels Bohr og Bent Jørgensen som nogle af sine store idoler og rollemodeller.

Da han som barn kom fra Iran til Svendborg, blev han bidt af konservatorlivet, evolution og dyr. Idag skænker hans lange karriere og smittende humør en masse fængende og lærerige beretninger om konservatorlivet.

Abdi har været på en rejse. En rejse, der har befattet sig med dyrs evolution samt menneskers negative indvirken på diversiteten på jordkloden - til nu et udsyn på menneskers løsningsorienterede innovative formåen.

Modereret af naturformidler Lene Sanderhoff

Den dygtige og medrivende kommunikator vil navigere samtalen om alt fra konservator-verdenen, dommedagssnak, men også menneskers løsninger på biodiversitetskrisen.

Praktisk

Med din billet har du adgang til udstillingen en time før arrangementet. Caféen har åben til en snack eller forfriskning du kan nyde i salen. Arrangementet er med en kort pause og slut ca. kl. 21.

Kommer der andre arrangementer?

Hold øje med vores kommende arrangementer såsom populærvidenskabelige foredrag, spændende debatter og samtaler - alt sammen med naturen som omdrejningspunkt.