4. maj klokken 19.00

Sirius patruljen – Christian Liebergreen

Succes i livet kommer til den, der tør være sig selv.

Som en hærdet oplevelsesrejsende er Christian Liebergreen blevet beriget med erfaringer, som ikke er alle forundt. Når Christian har “mødt modgang”, taler vi ikke om hverdagsproblemer – vi taler om 10 meter høje bølger, der skyller ind over din båd midt ude på Det Indiske Ocean, hvor du har været undervejs i 9 måneder og er helt alene.
Ifølge Christians eget parameter er succes lig med at turde være sig selv – og stå ved det!

De indsigter, Christian har fået med sig fra Sirius Patruljen og sin jordomrejse, danner grundlag for samtlige af hans foredrag, hvor vigtigheden af et godt samarbejde (med sig selv og andre!),

1. juni klokken 19.00

Se opad og fremad – ikke nedad og bagud.

Michael Hjorth er en vovehals og blandt de dygtigste klatrere i Danmark. Det går stejlt opad, når Michael klatrer i Alperne, op ad klipperne i Yosemite National Park og på Kullen i Sverige. Han fortæller fascinerende om, hvordan man kan se frygten i øjnene og lære kontrol i et ukontrollerbart miljø. Og så har han rent faktisk fundet guld i Grønland!

10. august klokken 19.00

Styrk dit eget og dit barns selvværd!

 

”Egentlig er det noget pis at snakke om lavt, højt eller dårligt selvværd. Dit selvværd har ikke brug for den vurdering ” Citat Astrid Mellin

Foredraget med Astrid Mellin stiller skarpt på selvværd både hos dig og dine børn. Få redskaber til hvordan du håndterer følelsen og får selvværdet til at stråle

7. september klokken 19.00

Mad over bål – Hverdagsmad i nye rammer

Løft bålmaden fra snobrød til rustik bålmad, med ingredienser fra Naturen. Naturamas formidler Poul Stentebjerg inspirerer til alternative ingredienser og viser hvordan hverdagsmaden kan smage i nye rammer.

5. oktober klokken 19.00

Ølsmagning – naturfagligt perspektiv

Kom og hør om ølbrygningens ædle kunst og smag på de færdige resultater, når Bo Abelgren Ehlers, ejer og brygger på Svendborgsund Bryghus gæster Naturama. Dette bliver en anderledes ølsmagning, da vi ud over at smage på øllet også bliver klogere på råvarer i øllet, biologien og kemien i ølbrygning. Du vil få en forståelse for, hvad malt er, hvorfor man ikke bare kan bruge korn direkte fra marken og om vildtvoksende humle kan anvendes i ølbrygning?

2. november klokken 19.00

Kan man nå en uopnåelig drøm?

Gregers Gjersøe har stået på ski til Sydpolen som en af de to første danskere. Fejl kan være fatale. Fejl kan være gode. Det er dem vi lærer af. Vi skal blive ved med at drømme. Og så skal vi stoppe mens legen er god. Hør Gregers Gjersøe’s fascinerende fortællinger og lad dig inspirere til at nå din egen drøm.

7. december klokken 19.00

Nissernes naturhistorie fortalt gennem forskningsresultater.

Naturamas Nisseprofessor fortæller om den store variation af nissefamilier i landet og hvordan vi gennem de senere år har dokumenteret nissernes liv.

Foredraget er for alle mellem 7 og 105 med et åbent sind og en tro på, at der er mere mellem himmel og jord end mange tror. Vær forberedt på at få udvidet din horisont ud over den røde hue.

Kontakt eventkoordinator Katrine Bøgelund Find og hun vil hjælpe dig med svar på spørgsmål.

Ring på: 24 88 62 80