DebatindlægFredag d. 13. marts 2026
Når MGP 2026 løber over scenen den 21. februar, vil seerne opleve modige børn, stærke budskaber og masser af energi. Allerede i optakten til det store show kan man dog få et glimt af Naturama, som danner ramme om et særligt MGP-indslag.
Det er MGP-gruppen Kontra og soloartisten Nathaniel, der har været på besøg på Naturama i Svendborg, hvor de kastede sig ud i en række sjove og udfordrende opgaver midt blandt vilde dyr, skeletter og fascinerende naturhistorie. Besøget bliver en del af MGP’s optaktsprogram, som sendes 7. februar, og giver seerne et anderledes indblik i deltagernes nysgerrighed, samarbejde og kreativitet.
Under besøget blev børnene udfordret på både viden, fantasi og fællesskab – helt i tråd med MGP’s værdier. Naturamas unikke rammer skabte en levende kulisse, hvor natur, læring og leg smeltede sammen. Som naturhistorisk museum arbejder Naturama netop med at gøre naturvi-den nærværende og engagerende for børn og unge, og derfor var samarbejdet med MGP et oplagt match.
MGP: Musik, mod og store drømme
Årets MGP byder på otte børn og unge, der hver især bringer deres egne historier, drømme og budskaber med på scenen. Ifølge DR B&U-chef Marlene Boel er det netop børnenes stemmer og perspektiver, der er kernen i MGP.
“I MGP møder vi børns mod, fantasi og fællesskab helt tæt på – og det sker i rammer, hvor der også er plads til grin, fest og store overraskelser.”
Den ånd var tydelig under besøget på Naturama, hvor deltagerne gik til opgaverne med nys-gerrighed, humor og masser af gåpåmod.
Når Sælma Alakhir og Maria Helander den 21. februar guider Danmark gennem det store MGP-show, kan seerne derfor holde øje – måske dukker velkendte omgivelser fra Naturama også op her som en del af det samlede MGP-univers.
- MGP 2026 sendes den 21. februar på DR.
- Naturama ligger i Svendborg og er et af Danmarks naturhistoriske museer
Læs også med her hos Ugeavisen Svendborg