Aktivitet
Åbent kreativt værksted hver dag i sommerferien (28. juni- 10.august) kl. 12-15 (pause fra 13.00-13.30).
Slå din kreative side løs, når vi bruger ”Sommer i naturen” som inspiration til vores egne værker på muleposer:
Kom til dagens kreative workshop i Naturlab på Naturama, hvor du kan lave din helt egen naturinspirerede mulepose for kun 50 kr. Som du selvfølgelig får lov til at tage med hjem.
Der er ingen bedre måde at komme tættere på naturen end ved at bruge den som inspiration til sine kreative værker: Vi oplever naturen i et nyt lys, når vi undersøger formerne ved at eksperimentere med farver og former.
Workshoppen er hyggelig at deltage i som familie, med venner eller alene, hvor man kan hjælpe hinanden eller lave hver sin. Vi stiller alle materialer til rådighed, så I selv kan sidde og arbejde med det, og få nogle unikke resultater.
Workshop: Naturtryk på mulepose afholdes på Naturama fra 12-15 i Naturlab alle dage i sommerferien. Du kan komme og gå i dit eget tempo.
Vær opmærksom på, at hvis du vil trykke på begge sider af muleposen, så skal den ene sidde have tid til at tørre (ca. 30 minutter), inden du kan gå i gang med den anden side. Det er muligt at lade muleposen ligge og være rundt på museet, mens I venter.
HUSK at der vil blive afholdt pause fra 13:00 – 13:30, som selvfølgelig kan bruges til at deltage i vores andre spændende workshops.
Du kan købe en mulepose (og dermed ”billet”) i fronten. Selve workshoppen foregår i vores lokale NaturLab, som ligger på fugleniveau (2. sal). Vi kalder ud i højttaleren, når vi starter.
Læs om andre aktiviteter på Naturama i sommerferien her.
Se dagens program her og køb billet.
Køb billet