Vinterferie
Hver dag i vinterferien (8.-16. februar) kl. 13.00 i NaturLab
Som naturhistorisk museum er det Naturamas fornemmeste opgave at give et lille indblik i, hvad det vil sige at arbejde med natur som hovedemne. At give inspiration til en bedre forståelse for vores natur og dermed et ønske om at passe på den.
Til workshoppen kan I lære lidt mere om, hvad det vil sige at forske i natur. Naturformidlerne guider dig igennem det at være i et laboratorie, hvilke spændende ting forskere har lært, og lader jer selv prøve at løse nogle af naturens gåder.
Hop i kitlen, tag et kig i mikroskopet og opdag en helt ny verden, når vi nørder ned i de mindste organismer og leger forskere for en dag.