Særudstilling: “Fortidens Monstre” – Hele dagen!

9. februar - 30. november 2022
Kom med på en uforglemmelig rejse gennem Permtidens spektakulære og dragende univers for godt 270 millioner år siden. Oplev store og barske rovdyr med kæmpetænder, bizarre og farverige kæmpepadder og salamandere, kæmpeinsekter, krybdyr og monsterøgler med sære gevækster der kan dræbe i et snuptag.......Bliv ikke forskrækket hvis dyrene bevæger sig eller siger sære lyde....;)

Særudstilling 2022 – Fortidens Monstre

 

Alle er fascinerede af dinosaurerne. De store dyr som gik rundt på kloden for godt 70 millioner år siden. Men hvad kom før de store dinoer? Det gjorde ”Fortidens Monstre”. Tilbage i Permtiden for 270 millioner år siden gik de på en klode, som kun bestod af et enkelt kæmpe kontinent.

 

Mange af dyrene fra dengang var padder. De levede altså både på land og i vandet. De blev ikke så store som dinosaurerne. Til gengæld blev mange til barske rovdyr – store og stærke og med kæmpe tænder. En padde eller salamander som kan dræbe med et snuptag! Andre forblev små men så til gengæld ret bizarre ud med sære gevækster og farver. Der fandtes også fascinerende krybdyr som blev springbrættet til nutidens pattedyr.

 

Dyrene fra dengang uddøde i den største masseuddøen, som verden endnu har set. Global opvarmning på op mod 10 grader gjorde jorden til en ørken og næsten 90% af alt liv forsvandt.

 

Du kan opleve de store livagtige dyr i særudstillingen ”Fortidens Monstre” og bliv ikke forskrækket hvis de udstillede dyr bevæger sig eller afgiver sære lyde.

Husk at din billet til Naturama gælder til alle udstillinger – også særudstillingen “Fortidens Monstre”.