Aktivitet
Naturamas formidler tager dig med på en helt særlig rundvisning hver lørdag og søndag i september kl. 14.00.
Midt i biodiversitetskrisen, findes der nogle få arter, der – hvis vi værner om dem – kan være med til at ændre kurs, mod en fremtid med en sundere og mere artsrig natur.
Hasselmusen er en af netop disse arter, nemlig det vi kalder en indikatorart. Hasselmusen er nok et af Danmarks mest nuttede dyr – men samtidig har den en utrolig vigtig rolle. Hasselmusens tilstedeværelse siger nemlig utrolig meget om hvor godt et naturområde er.
Hasselmusen stiller store krav til sit område – der skal være en tæt bevokset skovbund, massevis af forskellig føde og ikke mindst god plads. Det kan måske lyde af lidt meget, at sådan en lille art kan stille så store krav.
Men netop det at hasselmusen er lidt kræsen, gør typisk at massevis af andre dyr også elsker at leve i området hvor hasselmusen bor. Her er nemlig masser af mad, godt dække og det udgør hermed det perfekte levested for de fleste af skovens dyr. Og med massevis af forskellige dyr og planter får vi netop det naturområde vi ønsker os.
Køb billet