Rundvisning: Mennesket og naturen – hvem tilpasser sig hvem?

Gratis rundvisning alle dage kl. 15 - Forholdet mellem mennesket og Naturen er et skrøbeligt et af slagsen. For lige så store naturelskere mennesket kan være, lige så meget fylder vi i den.

Gratis rundvisning hver dag i sommerferien (28. juni-10. august) kl. 15.00 i udstillingen

 

Sommerferiens rundvisninger sætter fokus på menneskets påvirkning af naturen, på både godt og ondt.

Naturen kan være et frirum for mange mennesker, det at sidde i haven og lytte til fuglenes sang eller det at gå en tur, både i skoven eller langs stranden. Men hvor meget plads gør vi egentlig til den vilde natur og hvordan bliver naturen påvirket af vores tilstedeværelse?

Hvilken positiv effekt har vi mennesker haft, og hvor er der plads til forbedring?

 

Kom med på denne spændende rundvisning, når vi udforsker menneskets plads i naturen og sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi er en del af den, eller den er en del af os.

 

Rundvisning: Mennesket og naturen vil variere fra dag til dag, hvor vi bruger vores forskellige udstillinger til at tage afsæt i nogle problematikker, som vi står overfor:

 

Det kan være på museets vand-niveau, hvor rundvisningen tager afsæt i klimaforandringer og de grønlandske dyr. Det kan også være en rundvisning med fokus på forurening herunder lydforurening eller mikroplast i naturen. Der er også mulighed for en rundvisning i udstillingen Den Eventyrlige Have, hvor fokus vil være på den nære biodiversitet, og hvordan vi kan gøre plads til naturen derhjemme. Rundvisningen kan også være på land-niveau og have fokus på invasive arter.

 

En ting er sikkert, rundvisningen kommer til at give dig et spændende indblik i naturen omkring dig, og fordi vi har konkrete eksempler i vores udstillinger bliver problematikkerne sat i en konkret kontekst.

 

Rundvisning: Mennesket og naturen er gratis, når entreen til museet er betalt (husk børn fra 0-17 år er gratis)

 

 

Læs om andre aktiviteter på Naturama i sommerferien her.

 

 

Se dagens program her og køb billet.

Køb billet