Hvad er Naturama – Voksenrundvisning

Kom med rundt på en guidet tur i Naturamas faste udstilling, hvor vores naturguide fortæller spændende historier. Rundvisningen tager jer med på en rejse, fra museets tilblivelse i 1935 til nu, krydret med historier af dyrene fra vand-, land- og luft-niveau.
Book nu

Med en voksenrundvisning på Naturama, får I som gruppe en særlig mulighed for at opleve vores udstillinger på en helt ny måde. Vores Naturguider vil på rundvisningen lægge vægt på den gode fortælling kombineret med den faglige viden.

Denne rundvisning er rettet mod det voksne publikum og vil tage jer med på en rejse gennem Naturamas historie.
Vi vil besøge den oprindelige udstilling fra 1935 hvor I vil høre om museets grundlægger Harald Thomsen. I vil i den nye afdeling møde de dyr vi har udstillet på vand-, land- og luftniveau, hvor Naturguiden har fundet sine bedste historier frem.

 

Rundvisningen er en god introduktion til den naturhistoriske udstilling. Der er mulighed for dialog og spørgsmål undervejs på rundvisningen. Hvis I er blandede børn og voksne, anbefaler vi at I booker en Familierundvisning: Rundt på Naturama.

 

Indholdet i rundvisningen er fastlagt på forhånd af Naturguiden. Hvis I skulle have specielle ønsker til en rundvisning, er I velkomne til at kontakte os. Så ser vi på, hvad vi kan gøre for at imødekomme jeres ønsker!

 

Pris for 1 times rundvisning (eks. entré):
– 800 kr. hverdag
– 1600 kr. weekend, helligdag og aften
Max 25 deltagere per gruppe