Sommerferie
Fodring af dyr i forhaven på Naturama: Hver lørdag og søndag kl. 11.00 i sommerferien (28. juni – 10.august)
Vidste du, at Naturama har levende dyr? Der bor både en vaskebjørn og kaniner i haven. Ligesom vi har ægte skildpadder, som også godt kan lide at komme lidt på græs.
Hver lørdag og søndag kl. 11.00 kan du tage med en naturguide ud i Naturamas have og fodre nogle af vores levende dyr, hvor de også fortæller om dyret og arten. Og du kan stille alle de spørgsmål du vil.
Du får lov til at komme tæt på og høre om de fascinerende ting, som der er med lige præcis det dyr, der fodres.
Fx her om vores kaniner: Der er ikke meget “vild kanin” over museets søde dværgkaniner. Men vidste du at der i den danske natur findes bestande af vilde kaniner? Den vilde kanin er dog ikke særlig udbredt i den danske natur og det er der en god grund til.
Kaninen er ikke naturligt hjemmehørende i den danske natur, den stammer oprindeligt fra Den Iberiske Halvø og lidt oppe i Sydfrankrig. At der i dag findes vilde kaniner i Danmark, skyldes hovedsageligt at mennesket selv har introduceret dem.
Læs om andre aktiviteter på Naturama i sommerferien her.
Se dagens program her og køb billet.
Køb billet