COVID-19 Tiltag

Vi har fokus på din sikkerhed, når du besøger Naturama.

Derfor er der udfærdiget retningslinjer for at dit besøg kan

foregå så trygt og sikkert som muligt. Du kan læse om de

forskellige retningslinjer her.

KÆRE GÆST

Vi har gjort os umage for at dit besøg på Naturama kan foregå så trygt og sikkert som muligt. Vi har derfor sørget for, at der kan købes mundbind i indgangen samt at der er håndsprit tilgængeligt mange steder på museet.

Fra TORSDAG d. 29.10.2020 er det påkrævet, at alle personer på 12 år og derover, bærer mundbind når de færdes på Naturama. Sidder du ned kan mundbindet tages af.

For at passe bedst muligt på hinanden har vi begrænset antallet af besøgende på en gang, til et mindre antal end det vi godt må være på Naturama.

Er du i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, skal du passe på dig selv og udvise stor forsigtighed ved dit besøg.

Nogle steder vil du opleve, at der er ”ensrettet”. På den måde undgår I at komme for tæt på hinanden, når der er en smal passage.

Rundvisninger og andre arrangementer hvor der samles mange mennesker, er aflyst indtil videre.

Gratis opgavehæfter i coronatid!

For at sikre at du kan besøge Naturama og samtidig overholde de restriktioner, som gælder i dag har vi lavet opgavehæfter, som du kan tage med rundt på museet. Her kan du lære om udstillingerne "Hemmeligheder i Dybet" og "Invasive arter - Nye Dyr ?"

Husk at Naturama’s naturguider altid står til rådighed, når du har spørgsmål til din oplevelse.

Skoleklasser og institutioner er undtaget forsamlingsforbuddet på 10 personer. De skal følge de samme regler som er gældende på deres skole eller deres institution. 

Uanset hvad, opfordrer vi jer alle til:

· At vise hensyn og holde afstand

· Så vidt muligt at holde til højre

· At hoste og nyse i ærmet

· At I vasker hænder hyppigt

Vi ønsker dig en god dag på Naturama

Læs mere om sundhedsmyndighedernes anvisninger