Børnefødselsdag på Naturama

Tag på Ranger-ekspedition!

Hold din næste børnefødselsdag på Naturama

Inviter dine venner med til en uforglemmelig fødselsdag blandt dyrene på Naturama.

Her sidder man til bords blandt slanger og vandrende pinde. Café Foderbrættet sørger for mad og kage til de sultne rangere inden alle skal afsted på ekspedition.

På ekspeditionen vil en kyndig ekspeditionsleder tage jer rundt på museet, hvor vi rejser til fjerne egne og møder eksotiske skabninger.

Ved at løse sjove opgaver og møde levende dyr, lærer man hvad der skal til, for at blive en ægte Naturama Ranger. Få også en overraskelse med hjem.

En børnefødselsdag kan bookes i weekenderne fra 12 – 14. I dette tidsrum har selskabet et flot pyntet bord i vores undervisningslokale.

Når I holder børnefødselsdag på Naturama får I:

  • Pyntet bord i Cafe Foderbrættet i to timer
  • En naturguide der tager imod jer, og sørger for, at I kommer godt gennem dagen.
  • Ekspedition rundt i udstillingen. På ekspeditionen lærer man, hvad der skal til for at blive Naturama Ranger. Vi kommer rundt i udstillingerne, og der vil undervejs være sjove opgaver og levende dyr!
  • En skat pr. barn
  • Mad og kage til alle deltagende børn (pølsehorn med kyllingepølser, gnavegrønt, kage og æblemost)
  • Adgang til museet før og efter fødselsdagen.

Program og praktisk

En børnefødselsdag kan bookes i weekenderne om formiddagen fra 12 – 14

Kl. 11:45. Ankomst, I vises op i Café Foderbrættet, hvor der er pyntet flot op, og mad og kage står klar til fødselsdagsgæsterne. Der er sat en halv time af til at spise.

Kl. 12:30. Ekspedition rundt på Naturama. Her går en guide med børnene rundt i udstillingen.

Kl. 13:30. Ekspeditionen slutter i cafeen igen. Her deles skatten, og der er tid til at hygge, og eventuelle gaver fra gæsterne kan åbnes.

Kl. 14:00. Tak for i dag. I har nu mulighed for at gå rundt på museet på egen hånd.

  • Pris pr. barn er 149 kr.
  • Minimum 10 og maksimalt 30 deltagere.
  • Børnefødselsdagen er mest egnet til børn mellem 5 og 12 år, men kan også tilpasses til andre naturinteresserede sjæle ved efterspørgsel.
  • Voksne betaler almindelig entré, og kan bestille mad i Café Foderbrættet.
  • Program og menu for børnefødselsdagen er fast (allergener meldes på forhånd).
  • Kan ikke bookes i højsæsonen (vinterferie, påskeferie, skolernes sommerferie, efterårsferie. Weekenden op til inkluderet).

Kontakt os via booking@naturama.dk

Book børnefødselsdag på Naturama her: