Fuglesamlingen

Fuglesamlingen rummer mere end 3.000 udstoppede fugle omfattende en repræsentativ samling af Nordeuropas fugle. Fuglesamlingen daterer sig tilbage til 1855, og rummer flere unikke eksemplarer (flere præparater udgør eneste bevarede danske fund). Samlingen af fugleæg rummer ca. 1.200 genstande fordelt på 30 arter. Fuglesamlingen rummer herudover fuglekranier, fugleskeletter, gylp, fjer mv.