Undervisning

Kom helt tæt på dyr og genstande i undervisningen på Naturama

Naturama tilbyder spændende undervisning for 0.-9. klasse, hvor der lægges vægt på aktiv undervisning. Et besøg kan sammensættes på forskellige måder, alt efter hvad der passer den enkelte klasse. En klasse kan eksempelvis gå på opdagelse i udstillingen med en af museets naturguider eller gennemføre et aktivitetsforløb, hvor eleverne i høj grad får fingre i biologien. Se de aktuelle undervisningstilbud til de enkelte klassetrin:

PDF - undervisningstilbud 2018

Hent det samlede undervisningskatalog for 2018 her

Entré
Elever (under 18 år) har gratis adgang. 1 lærer har gratis adgang ifølge med en klasse. Øvrige voksne betaler 110 kr. i entré. Elever over 18 år har gratis adgang, hvis de kommer som led i undervisningen, og besøget er anmeldt på forhånd.

Med skoleelever menes: Børnehaveklasse, dagskole, efterskole, folkeskole, fri- og privatskole, gymnasium, HF, handelsskole, kostskole, produktionsskole, teknisk skole og VUC.

Booking
Naturama har mange besøgende fra skoler. Undervisningstilbud skal derfor bestilles min. 2 uger i forvejen. Udfyld bookingformularen eller ring til bookingen på telefon 2488 6206 kl. 11-15. Skolebesøg skal af hensyn til øvrige besøgende meldes på forhånd. Så snart vi har modtaget jeres bestilling, sender vi en bekræftelse på arrangementet. Hvis bekræftelsen ikke stemmer overens med det aftalte, bedes I straks kontakte os igen.

Aflysning
Evt. aflysning af en undervisningsaktivitet skal ske senest fire hverdage før afviklingen. Ellers ser Naturama sig nødsaget til at afregne det fulde beløb for undervisningsoplægget.

Tips til besøget
Når I besøger Naturama med en skoleklasse, er der nogle ting, som er rare at vide på forhånd. Vi har samlet en række tips til klasselæreren.