Skansen ved Vindebyøre

Tag med Naturamas formidler til naturseværdigheden Skansen på det nordlige Tåsinge. Den græsklædte odde er et uopdyrket men afgræsset overdrev med mange spændende urter og buske.

Bag Skansen ligger Vindeby Nor, en lav og fugtig strandeng, der som odden er yngleplads for mange fugle, bl.a. vibe og strandskade. Fra Skansen er der en flot udsigt over hele Svendborg havn, og du er tæt på sejladsen gennem Svendborgsund.

Book ture ud i naturen via bookingformularen eller kontakt bookingen på telefon 2488 6206 (mandag – fredag kl. 9-14) og aftal nærmere.