Klodens Tropiske Skove

nykamleonÅrets nye særudstilling hedder Klodens Tropiske Skove. Tag på oplevelse i det grønne bælte langs ækvator med klodens ældste skove og mød dyrelivet i regnskoven.

Tag på rejse gennem det grønne Indonesien, Afrika og Sydamerika. Få øjenkontakt med levende slanger, insekter, leguaner, kamæleoner og farvestrålende frøer. Spejl dig i ansigtet på aberne og lær om vores nærmeste slægtninge. Hør de spændende historier om alt fra bladskærermyrer, paradisfugle til tigere. Tag med på opdagelse og løs opgaver i udstillingen.

Udstillingen åbner d. 9. februar og lukker d. 26. november 2017.