Sulens dyk

Sule-dyk-1miniSulernes dyk i havet for at fange fisk er spektakulært. Fra stor højde kaster sulerne sig ned i fiskestimer under havoverfladen. Luftsække under huden er med til at afbøde nedslaget.

Et sådant spektakulært dyk kan ses i museets store udstilling, hvor hele 5 suler viser forskellige faser af dykket.

Dykket kræver stor koordination. Fra 10 meters højde kaster fuglen sig mod havoverfladen, mens den drejer, krænger og justerer vinklen frem til at den rammer vandoverfladen. Præcis når fuglen rammer vandoverfladen, har sulen trukket vingerne helt tilbage over ryggen så tæt på kroppen som muligt, hvorved sulen går i vandet som en pil. Sulen rammer vandoverfladen med en hastighed på mere end 100 km/t.