Vinterferie: KROKODILLER, GLOBETROTTERE OG GIGANTISKE INSEKTER

SimonEmil3

Vinterferie på Naturama fra lørdag den 10/2 til søndag den 18/2

Hils på vores små søde krokodiller Snip og Snap, oplev det vildeste giftshow eller gå på opdagelse i vores nye flotte særudstilling "Microsculpture" - GIGANTISKE insektportrætter af Levon Biss.

 

 

 

Vinterferiens daglige program:

Kl. 11.00: Det vildeste insektshow.

Kom helt tæt på Naturamas vilde insekter fra hele verden. Hvis du tror insekter er kedelige, kan du godt tro om! Du møder verdens største insekt, den smukkeste bille i universet og et af de stærkeste dyr på kloden.

Kl. 12.00: Præsentation af årets særudstilling "Microsculpture" - insektportrætter af Levon Biss

Det er en fascinerende udstilling, hvor hvert enkelt portræt er lavet af over 8000 fotos og forstørret fra 500 til 1000 gange - så alle detaljer er med. Nu er det rent faktisk muligt at tælle hårene på spyfluens ben (hvis man har lyst).

Kl. 13.00: Globetrotterne på eventyr

Netop hjemvendt fra "togt" har Naturamas egne globetrottere bragt spændende dyr med hjem, både krokodiller og andet kryb (det er her du kan møde Snip og Snap - dog ikke i weekenderne). Tør du være der, når de åbner rejsekufferten?

Kl. 14.00: Giftshow - verdens mest ekstreme

Der bliver vist levende giftige dyr, fortalt om deres gift og hvordan dyrene bruger giften. Du møder her alt lige fra kæmpeedderkopper til giftige øgler.

Kl. 15.00: Generel rundvisning

Kom med på en guidet tur rundt i en af Europas flotteste zoologiske udstillinger. Her møder du Nordeuropas pattedyr og fugle. Du hører spændende historier undervejs, og der er rig lejlighed til spørgsmål.

 

INSEKTFORHINDRINGSBANEN - Hvad nu hvis du selv var et insekt!!!

Vi har lavet en forhindringsbane, hvor du kan prøve at være en kakerlak i den mørke underjordiske gang, eller afprøve din hurtighed m.m.

Du kan også købe en opgave, du skal løse imens du klarer forhindringerne og vinde en præmie, hvis du gør det rigtigt.

Hver dag har du mulighed for, på egen hånd, at prøve den nye forhindringsbane.

Mandag den 12/2 og tirsdag den 13/2 kl. 11-15.

Anja ansigtmaler er klar med spændende motiver. Pris kr. 20,00 og billet købes i billetsalget.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

 

 

 

Google Analytics