Hjulspinderne

Hjulspinder Korsedderkop 85968313 Ian-Grainger-Naturama er fyldt med dem – med edderkoppe-spind! De er produceret af en lang række af museets hjulspindere. Vi kender dem alle sammen – edderkoppespindene. De er betagende smukke med morgendug i lav sol, fascinerende i deres elasticitet og brudstyrke men samtidig ganske ubehagelige at gå ind i.

 

Korsedderkoppen er den bedst kendte hjulspinder i Danmark. Korsedderkoppens spind overgås dog med flere længder af de mere eksotiske arters spind, som kan dække et areal på op til 4 kvadratmeter og hænge i et spænd på op mod 20 meter. Hjulspindernes silketråde er blandt de stærkeste i edderkoppernes verden. De stærkeste spind er så stærke, at man skal have tilløb for at bryde igennem! Af samme grund kan selv mindre fugle og flagermus blive fanget.  

Man har gennem tiderne forsøgt at udvinde silken fra edderkopper og enkelte silkesjal er blevet fremstillet. Men prisen for edderkoppe-silke har slet ikke kunne matche prisen og mængden på den silke, der kan udvindes af silkesommerfugle. På Naturama’s edderkoppe-udstilling ses bl.a. et stort silkelagen på 100 kvadratmeter udspændt som loftdekoration over de mange terrarier med edderkopper.

Besøg Naturama, oplev museets hjulspindere og de mange fantastiske spind!