Foredrag: Hvad Arktis kan gøre for Troperne

IndlandsisMandag d. 30. oktober kl. 17-19, kan du komme til foredrag med professor i geologi Minik Rosing. Hvad Arktis kan gøre for Troperne
Minik Rosing er professor i geologi ved Københavns Universitet. Han blev internationalt kendt for sin forskning om jordens ældste liv og modtog i 2013 den prestigefyldte Rosenkjærpris.

Klimaændringer er et faktum som dagligt opleves på nærmeste hold af befolkninger i Arktis, hvor opvarmningen foregår dobbelt så hurtigt som i resten af verdenen. April måned 2016 var den hidtil varmeste april på globalt plan. I Grønland var temperaturen 9 grader varmere end normalt! I 2016 gav Minik et TEDx foredrag i Cannes med titlen "Climate Change: what the North can do for the tropics". I aftenens foredrag vil Minik fortælle videre om de muligheder, som Arktis kan spille for at løse tropernes mangel på næringsstoffer.