Foredrag: Så dykker vi - den sænkede Ærøsund-færge som arbejdsplads

AerosundTorsdag d. 14. september kl. 19-21.30 kan du komme til foredrag, med Lars Seidelin fra Syddansk Universitet. Så dykker vi – den sænkede Ærøsund-færge som arbejdsplads. Historier om arbejdet som marin forsker på 19 meters dybde.

 

I 2014 blev den gamle Ærøsund-færge sænket ved Ballen Havn på Sydfyn for at skabe en dykkerattraktion og for at øge biodiversiteten i området. Gennem de seneste år har Lars arbejdet med at montere kameraer på færgen for at kunne følge dyrelivet og formidle fra færgen – et udfordrende, men spændende arbejde med et 55 meter langt skibsvrag i fokus.
Foredraget vil desuden sætte fokus på de marin områder omkring Sydfyn –Er områderne påvirket af global opvarmning? Plastic? Skal vi være bekymrede? Hvordan ser fremtiden ud?