Ekspedition Vestsahara - frodigt grønt landskab

- slanger og monsterkraftværk

Efter morgenmaden pakkede vi lejren sammen og satte kursen mod nordvest. Ikke ret langt fra hvor vi havde overnattet, passerede vi et kæmpe kraftværk eller måske et olieraffinaderi (Hassan fortalte os at Marokko for nylig havde fundet olie i store mængder). Det var gigantisk, som en hel by, og luften var tung og fuld af røg og os – det virkede som et absolut usundt sted at opholde sig. Vi fortsatte i retning mod Casablanca og videre på den anden side. Et langt stykke var landet fladt, men så kom der højdedrag igen. Vi stoppede flere gang undervejs og var ude og kigge efter dyr; der var flere rigtig fine områder med vand, fugt og frodighed og/eller frugtbare bjergskråninger. Til sidst kørte vi ind af en grusvej, der ikke var markeret nogle steder (den by, der ligger tættest på, er Sidi Bettache), men som løber mellem et vandløb og bakkeskråninger. Her lykkedes det os til sidst at finde et sted, hvor der var plads til at slå lejr – meget tæt ved et lille vandløb, og mellem frodige bakkeskråninger med dejligt mange sten og klipper, hvilket er et godt sted at lede efter slanger. Og vi havde i høj grad heldet med os i dag: vi fandt perlefirben, agamer, 5 marokkanske sumpskildpadder, 2 stk viperine snog, mange marokkanske tudser, latterfrø, en anden slags frø (med to striber, vi skal lige have fundet navnet), jagtedderkopper, diverse edderkopper, skorpioner, bænkebidere, myrer, tusindben, skolopendre, diverse skyggebiller, diverse løbebiller, diverse snegle, vandkalv.

Efter at have været en tur oppe på højdedraget, hvor vi fandt en mængde tudser og den ene snog samt en del af en stor slangeham, gik vi i gang i lejren; jeg samlede brænde, mens mændene tilberedte aftensmaden og gravede et stort hul ved siden af vandløbet for at lave et bad; planen var at varme stenene op og hælde dem ned i badekarret – men sådan skulle det ikke gå. Eik og Jonathan lavede en lille dæmning for at lede vandet fra vandløbet over i det improviserede badekar, og i starten gik det fint, men i løbet af aftenen kom der stadig mindre vand i vandløbet og dermed i badekarret. En ekspedition op langs vandløbet (der nu var stort set tørlagt) viste, at vandet var væk så langt man kunne nå. På den anden side af højdedraget ligger en grusgrav/råstofudvinding, og vores bud er, at det er der, vandet bruges – at det er dem, der åbner og lukker for vandet efter behov. Men vi ved det ikke…

Efter en aftentur på jagt efter ildsalamander (desværre uden succes) viste det sig, at det lille, improviserede badekar nu var blevet et akvarium med en reje og vandkalve:-) Nu er vi spændte på, hvordan vandløbssituationen er i morgen.

Men under alle omstændigheder skal vi en tur op på højdedraget igen og se, om vi kan finde den slange, der havde smidt hammen, som vi fandt i dag. Hvad vi gør derefter, er endnu ikke helt planlagt.