Ny særudstilling på Naturama premiere 8. februar

Naturama holder vinterlukket. Vi glæder os til at se jer alle når vi åbner igen den 8. februar.

Særudstilling - Dinosaurfamilier. Oplev sjældne rekonstruktioner af dinosaurfamilier, deres æg og reder. Se skelettet af en 9 meter lang Tarbosaurus, som den så ud for 70 millioner år siden og ægte forsteninger af dinosaur æg. Udstillingen illustreres af fantastiske billeder, som viser hvordan den spansk-mexicanske illustrator Luis Rey forestiller sig dinosaurfamiliernes verden for millioner af år siden.

Hvad vil du gøre hvis du selv står foran en dinosaurus? Måske får du chancen på Naturama, hvor vi har vores egen T-Rex, som du kan være heldig at møde på museet, når den af og til går rundt blandt museets andre dyr.

Udstilllingen åbner den 8. februar.