Ekspedition Vestsahara - tornhaleagame

Stengræshoppe, steppegræshoppe og manguster

Efter morgenmaden pakkede vi taskerne og gik på vandretur ud af byen og op i stenørkenen/bjergene, hvor den lokale mand havde fortalt, vi kunne finde ørkenræv. Hans beskrivelse af vejen til hulen var dog ikke til at finde ud af; vi skulle gå 7 km derud, og vejledningen var noget med “til venstre ad støvvejen (og der var flere grusveje, og de delte sig flere gange… ) følg den udtørrede flod (som der også er rigtig mange af) og fortsæt gennem stenørkenen (som dækker det meste af landet) i 7 km – så når I rævegraven”. Det kunne vi ikke finde ud af, så vi gik bare selv en tur op gennem stenørkenen og hen til et mindre bjerg. Det var en fin tur, men vi fandt ikke de dyr, vi søgte, kun huleskolopender, skyggebiller, gule skorpioner, myrer, termitter, almindelig kæmpe skolopender, edderkop, forskellige firben, ham fra en snog, diverse fugle og hundehvalpe (der er mange vilde hunde/gadehunde her – og i byerne i Marokko i det hele taget)

Vi vendte tilbage til lejren og spiste frokost (det samme flade hvide brød som hver dag – den eneste slags brød, der kan købes her), hvorefter vi gik på tur igen. Denne gang ned mod floden, som vi krydsede og klatrede lidt op af klippevæggen. Denne var helt fuld af huller; et rigtigt slangeparadis, men vi fandt desværre ingen slanger. Men vi så tornhaleagame, manguster, storke, stengræshoppe og steppegræshoppe.

Vi delte os, så Emil blev siddende helt stille ved klippevæggen, og det var på det tidspunkt, han så mangusteren. Vi andre gik op i den gamle by på bjerget; den har været brugt til flere film, og er en rigtig turistfælde – der var fyldt med kinesere. Byen består af huse, der ligner sandslotte, samt trapper. Og i mange af husene er butikker, der sælger de samme ting; smykker, turbaner, kjoler, jakker osv. Men på en af murene sad to drenge, der solgte tornhaleagamer. Vi købte en for 20 diram (svarende til 15 kr!), det er den flotte fyr, der ses på både billeder og film. Jonathan ville gerne drille Emil (hans bror) og det lykkedes

Bagefter satte vi agamen ud igen – men den er så tam, at den sandsynligvis bliver fanget af drengene igen (eller andre drenge) eller taget af en af de vilde hunde). Vi overvejede også at tage den med tilbage til Danmark, men dels må man ikke, dels ville det være synd at have den i bilen så længe.

Efter aftensmaden gik vi en tur op i byen for at finde tobak til vandpiben, og mændene ville gerne se, om de kunne finde en øl. Tobakken fandt de, men i stedet for at købe en øl, havnede vi på et fint hotel, hvor der var hyggeligt og dejlig varmt, og hvor der blev delt nogle flasker vin. Hygge

I morgen tager vi et langt stræk og kører ud mod kysten til Sidi Abed. Emil og Jonathan har fundet en blog, hvor andre har rejst i området og fundet en del dyr. Så nu har de markeret på kortet, hvor disse dyr er fundet, og så vil vi se, om vi kan gøre dem disse fund efter. Det er godt nok ikke de dyr, vi tog hertil efter, men det er tilsyneladende umuligt at finde slanger, så her den sidste uge ændres taktikken. Så håber vi, det giver pote.